Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job

Knebent ja til statslig overenskomst

Godt 55 procent godkendte overenskomsten på det statslige område, mens næsten 45 procent af sagde nej tak. En langt større del af stemmerne på det kommunale område var ja-stemmer. Frederiksberg Lærerforening anbefalede medlemmerne at stemme nej.

Maria Becher Trier
Maria Becher Trier Journalist
Start debatten
13. april 2011, kl. 10:00

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring.

Start debatten

Kun 314 medlemmer stemte til den vejledende urafstemning på det statslige område. Det svarer til en stemmeprocent på 27,3. 174 stemte ja, og 140 stemte nej.

En enig bestyrelse i Frederiksberg Lærerforening anbefalede medlemmerne at stemme nej.

"Lærerne på de private skoler har en dårligere løn i forhold til folkeskolelærerne. Gennemsnitlig får de 7000 mindre om året. Det retter den her overenskomst ikke op på", siger formand for Frederiksberg Lærerforening Ane Søegaard.

Frederiksberg Lærerforening dækker 7 private gymnasiers grundskoleafdelinger. Omkring 350 af medlemmerne arbejder på den statslige overenskomst.

Formand for Danmarks Lærerforening Anders Bondo Christensen er glad for, at det blev et ja.

"Jeg har noteret mig, at ja'et på det her område ikke er nær så stort, som ja'et på det kommunale-regionale område".

Anders Bondo mener, at en af grundene til, at ja'et på det statlige område er mere tøvende er, at lønsystemet ikke passer til medlemmerne af Danmarks Lærerforening. På det statslige område bliver der sat penge af til en store reststigning, når pengene forhandles. Reststigningen bliver så udmøntet som lokal løn.

"Vores medlemmer får ikke del i den reststigning i det omfang, de burde gøre. Det har vi haft rigtig meget fokus på i forhandlingerne. Vi har ved forhandlingerne aftalt et serviceeftersyn af hele løndannelsen på det statslige område. Hovedelementet for os er at få skabt et system, som passer til de arbejdspladser som vores medlemmer er på", siger Anders Bondo.

Ane Søegaard mener, at den er hel gal med lønsystemet.

"Der er ingen udmøntningsgaranti på størstedelen af lokallønnen. Når der så er finanskrise bliver mulighederne for at få del i lokallønnen dårligere", siger hun.

Arbejdet for nyt lønsystem er i gang¨

DLF er allerede nu ved at planlægge, hvordan serviceeftersynet skal foregå, og hvad det kan bruges til.

"Vi brug for et rigtig tæt samarbejde med tillidsrepræsentanterne ude på de statslige institutioner, så vi kan levere en meget valid dokumentation for, at den måde det har fungeret på gennem en del år ikke fungerer på vores område. Det tror jeg vil være et godt udgangspunkt for drøftelser inden næste overenskomstforhandling", siger Anders Bondo, der lancerede muligheden for et sådant samarbejde på et møde med tillidsrepræsentanterne lige efter forliget var indgået.

Men Ane Søegaard har ikke samme tiltro til, at serviceeftersynet kan ændre lønsystemet.

"Der er to parter om det her serviceeftersyn. Finansminister Claus Hjort har meldt ud, at han forventer, at 20 procent af lønnen vil være lokal løn i 2020".

Vejlende afstemning bliver til fælles ja

Det er første gang, at ansatte på de statslige institutioner kan stemme om deres egen overenskomst. Afstemningen på det statslige område er vejledende, fordi den skal ses i sammenhæng med de andre organisationer under Lærernes Centralorganisation.

"Det er klart, at 314 medlemmer kan man ikke isoleret se som et resultat. Man er nødt til at se det i sammenhæng. Jeg forventer, at der kommer et LC -ja i morgen", siger Anders Bondo

Start debatten
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Knebent ja til statslig overenskomst

Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplaner
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS