Foreningens bestyrelse har anbefalet et ja til sammenslutningen, men der har gennem de seneste måneder været en del debat, og formand Jan Trojaborg var forberedt på, at en del af medlemmerne fortsat er imod.
Særligt pensionisterne har været meget skeptiske, og det er først i det seneste nummer af medlemsbladet KK, at de har anbefalet et ja.
"Det er hjerteblod for en del af dem. De er meget aktive og deltagende i foreningen. Der bliver ingen forringelser for dem i sammenslutningen, men de har været bekymrede, og nogle ting er først faldet på plads her til sidst", fortæller Jan Trojaborg.
Med endnu en urafsteming bliver det fjerde gang i år, at københavnerlærerne skal sætte kryds. De har tidligere stemt om arbejdstidsaftalen, om bestyrelsen, og nu for anden gang om sammenslutningen.
"Det er en rigtig vigtig opgave for tillidsmændene at få lærerne til at stemme igen. Det hjælper ikke noget, at de siger, vi har jo stemt en gang. Nej-sigerne skal jo nok stemme, jeg er mere nervøs for, om ja-sigerne får stemt".
KLF skal ud i ny urafstemning om sammenslutning med DLF
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.