Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job

KLF: En katastrofe for integrationen

I Københavns Lærerforening kalder man det fatal mangel på indsigt, når kommunen vælger at fjerne samtlige pædagogiske konsulenter i integration på folkeskoleområdet. I Børne- og Ungeudvalget ser man fordele i at lægge integrationen ud på skolerne.

Pernille Aisinger
Pernille Aisinger Journalist
Start debatten
3. februar 2010, kl. 08:06

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring.

Start debatten

Københavns Børne- og Ungdomsforvaltning har fået pålagt at spare. Man ville spare to procent på skoleområdet, tre procent på børneområdet og ti procent på det administrative område. Man ville så vidt muligt undgå serviceforringelser og undgå at ramme kerneydelserne. I Kontoret for Integration og Mangfoldighed bliver seks medarbejdere enten varslet fyret eller omrokeret til en anden stilling. Fem af disse er pædagogiske konsulenter, der hidtil har ydet support til folkeskolerne på integrationsområdet.

Indslag på KK-TV om emnet

"Vi har skullet prioritere, hvor vi vil bruge pengene, og i den forbindelse har vi gennemført nogle besparelser på det administrative område - dem der ikke direkte er ude på skolerne. Skulle vi have fundet pengene andre steder - fx på lærertimer, ville det jo have ramt helt anderledes. Vi har forsøgt at gøre det mest skånsomt", siger Jesper Christensen, medlem af Børne- og Ungeudvalget for Socialdemokratiet til KLF-TV.

Formand for Københavns Lærerforening Jan Trojaborg er meget uenig i, at det er administration, der er sparet på.

"Den her besparelse viser, at vi åbenbart er ret uenige med forvaltningen i, hvad der er kerneydelser. For skolerne er kerneydelserne undervisningen, og dem der hjælper med at gøre undervisningen bedre for lærerne, som fx de pædagogiske konsulenter. Vi har 10.000-11.000 tosprogede elever. Der skal altså være noget faglig ekspertise til at hjælpe skolerne og lærerne med at gøre det mest hensigtsmæssige", siger han

Skolerne skal selv klare integrationen

Jesper Christensen mener, at integrationsvejlederne på skolerne er dem, der sidder med den vigtige viden.

"Jeg tror, det er vigtigt, at vi får sat nogle af initiativerne ud til dem, der skal gøre det i hverdagen - de lærere og pædagoger, som er sammen med børnene. Det er der, vi har prioriteret. Og så må vi arbejde på at få skolerne til at arbejde bedre sammen, så der bliver en videndeling uden, at vi har konsulenter i centralforvaltningen til det hele".

Københavns Lærerforening har forsøgt at få den nyvalgte borgmester Anne Vang til at se på sagen.

Hun forstår godt, at det kan være hårdt for skolerne, men hun vil ikke rulle besparelserne tilbage.

"Jeg er personligt ikke mest ked af det med tosprogskonsulenterne. Jeg synes, det er rigtig ærgerligt, men jeg synes, det er bedre, at der fra politisk hold bliver sagt, at den her centrale ydelse, den skærer vi ned. Vi tager ansvaret og huggene. Jeg synes, det er værre, når der bliver lavet en grønthøster decentralt, og man hævder, at serviceniveauet vil være det samme, selv om der skæres", siger hun til Københavns Lærerforenings blad KK.

Jan Trojaborg håber dog fortsat på, at politikerne vil ændre beslutningen.

"Vi skulle jo netop i København have nogle stordriftsfordele og kunne gøre en central instans, der kan hjælpe alle skolerne. Jeg håber, at politikerne kommer til fornuft i løbet af året og ændrer på det her, for det er en katastrofe".

Det har trods talrige forsøg ikke været muligt at få en kommentart fra forvaltningen i Københavns Kommune.

Start debatten
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

KLF: En katastrofe for integrationen

Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplaner
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS