Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job

Klasselærer: Drop bare lektierne

En gruppe fynske 6. klasseelever har ikke haft lektier for i halvandet år. Nu vil skolens øvrige klasser måske gøre dem kunsten efter. Faktisk kan der være mange fordele ved at afskaffe lektierne, mener en lektie-ekspert.

Christian Grunert
4 kommentarer
17. februar 2011, kl. 14:09

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring.

4 kommentarer

I 6. b på Søhusskolen i Odense behøver eleverne ikke længere at bekymre sig om danske stile eller besværlige matematikopgaver. Og for mange forældre er det formentlig også en lettelse. Som en af de eneste i Danmark har klassen eksperimenteret med helt at afskaffe dag-til-dag-lektierne.

For hvis lektierne ikke giver mening for eleverne, vil klasselæreren hellere droppe dem:

"Ellers lader eleverne bare være med at lave dem, eller i bedste fald laver de dem for min skyld", forklarer Signe Sørensen, der er klasselærer i 6. b og i sin tid fik ideen til at afskaffe lektierne.

For meget kontrol

Der blev simpelthen brugt for meget tid på at kontrollere, hvem der havde lavet deres hjemmearbejde, siger hun.

"Jeg ville undgå, at man satte nogle bestemte elever i meget penible situationer, da lektierne ofte var med til at udstille de svage elever".

Bøger bliver nu stående på en hylde i klasseværelset, når elever går hjem, og forældrene kan i stedet følge med i undervisningen på skolens intranet. Det klassiske hjemmearbejde, som for eksempel danske stile, bliver nu kun lavet i skoletiden. På den måde kan eleverne nu for eksempel få feedback både før, under og efter skriveprocessen, forklarer Signe Sørensen. Kun meget langsigtede opgaver skal eleverne tage med hjem.

Elever vil gerne lave lektier

Adam Valeur Hansen, der er lærer på Lyshøjskolen i Kolding og cand. pæd. fra DPU, er en af de få, der faktisk har forsket i brugen af lektier. Han mener, at det fynske eksempel er en god ide, men advarer også mod at afskaffe lektier fuldstændigt.

"De elever, der godt kan finde ud af at lave lektier, de vil gerne lave lektier, fordi de får en succesoplevelse ud af det samtidig med, at de faktisk også lærer noget ved at lave lektier".

Omvendt giver det god mening at afskaffe lektierne for de elever, der ikke selv kan finde ud af det og må have forældrene til at hjælpe. For det er lærernes og ikke forældrenes ansvar at lære eleverne at lave lektier, siger Adam Valeur Hansen.

"Lærerne må selvfølgelig ikke gå ud fra, at forældrene bare kan hjælpe deres børn med lektier, for tænk, hvis forældrene ikke kan hjælpe".

Mere kvalitet i undervisningen

Frem for de almindelige lektier kan eleverne fra 6. b og deres forældre i stedet lave nogle individuelle aftaler med lærerne om at træne noget specifikt derhjemme, hvis forældrene ønsker det, men eleverne vil ikke blive hørt i det, som de plejer, siger Signe Sørensen.

Projektet med den lektiefri-undervisning har kørt siden eleverne startede i 5. klasse for halvandet år siden, og ifølge Signe Sørensen vil andre klasser snart følge samme eksempel.

"Det, som mine kollegaer og jeg sagtens kan blive enige om, er, at det handler om at bruge tiden i skolen rigtigt - at tænke kvalitet frem for kvantitet - og udfordre den traditionelle opfattelse af, hvorfor man egentlig giver eleverne lektier for", siger Signe Sørensen.

4 kommentarer
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Klasselærer: Drop bare lektierne

Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplaner
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS