Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job

Klasse for hjerneskadede børn er tæt på at lukke

For et år siden måtte Tale & Høreinstituttet i Århus lukke sin læseklasse for stærkt ordblinde børn. Nu er rehabiliteringsklassen tæt på at følge efter, selv om der ikke findes et lignende tilbud i regionen om at udrede hjerneskadede børn.

Henrik Stanek
Henrik Stanek Freelancejournalist
Start debatten
29. september 2009, kl. 11:21

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring.

Start debatten

Hvert år får 20-25 børn i Region Midtjylland en hjerneskade, typisk efter en ulykke. Så børnene er der. Alligevel har rehabiliteringsklassen på Tale & Høreinstituttet stået tom i et halvt år.

"For en måned siden fik vi et barn fra Silkeborg Kommune, men eleven bliver formentlig udskrevet midt i december. Der er tale om en svag gruppe børn, som har brug for hjælp, men vi kan kun fastholde tilbuddet, hvis kommunerne sender børn til os", siger forstander John Jørgensen.

Instituttet beholder ikke børnene i ret lang tid

I klassen udreder instituttet børnenes kognitive funktioner og afdækker deres indlæringsstrategier for at finde ud af, hvad kan de, og hvordan de kan undervises.

"På andre institutioner har man fokus på fysisk og kognitiv genoptræning, mens vi finder ud af, hvilket skolemiljø børnene skal være i for at lære nyt. Vi beholder ikke børnene i årevis. De er her i fire-fem måneder, hvorefter vi kan rådgive kommunerne om et permanent undervisningstilbud", fortæller John Jørgensen.

Der går måske fem-seks år imellem, at små kommuner står med et barn, der har fået en hjerneskade. I en tid med økonomisk pres kan det derfor være fristende for politikerne at satse på, at de ikke får nogen børn med hjerneskader overhovedet. Men hvis tilbuddet på Tale & Høreinstituttet i Århus ikke længere findes, har de ingen steder at gå hen, den dag det sker, påpeger John Jørgensen.

"I det seneste halve år har jeg kunnet flytte lærerne til andre opgaver, men det kan jeg ikke blive ved med at få til at hænge sammen", siger forstanderen.

En solidarisk aftale er eneste løsning

Region Midtjylland overvejer i øjeblikket, om tiden er inde til en snak med kommunerne om en solidarisk aftale, hvor de alle sammen bidrager med et beløb til rehabiliteringsklassen.

"Det er måden at gøre det på, hvis klassen skal overleve. Men det vil næppe være alle kommuner i regionen, som vil være med, for kommunerne i vest benytter sig af det kommunale kommunikationscenter i Herning", siger centerchef Søren Johnsen fra Center for børn- og ungespecialrådgivningen i Region Midtjylland.

I første omgang afventer regionen det udredningsarbejde, som en række ministerier har nedsat på kommunikationsområdet. Også selv om det kan koste klassen for de hjerneskadede børn livet.

"Vi forsøger at holde klassen i live, men vi kan ikke blive ved med at dække underskuddet", siger Søren Johnsen.

Kontaktforum skriver åbent brev til socialministeren

Situationen for kommunikationshæmmede børn er så alvorlig, at det regionale kontaktforum på handicapområdet i Region Midtjylland udtrykker sin bekymring i et åbent brev til socialminister Karen Ellemann Jensen (V).

"Der findes i Region Midtjylland ikke noget samlet overblik over, hvad kommunerne har sat i værk - eller ikke sat i værk - for disse mennesker. Vi frygter, at en del kommuner ikke råder over den relevante sagkundskab til at løfte opgaverne. Og vi er bevidste om, at ikke alle mennesker med nyopstået handicap melder sig ind i en brugerorganisation, som kan tale deres sag", skriver kontaktforummet i brevet.

Bag brevet står politikere fra regionsrådet og repræsentanter fra handicaporganisationer som Landsforeningen for Autisme, Høreforeningen og Hjerneskadeforeningen. De fortsætter:

"Vi er bekymrede for, at eksempelvis hjerneskadede børn ikke hurtigt nok efter skaden får nødvendig kognitiv og høre- og synsmæssig træning med forsinket eller manglende udvikling til følge".

Brevskriverne foreslår, at socialministeren undersøger, hvor mange børn og voksne, der udskrives fra hospital med diagnoser, som tilsiger en indsats inden for disse specialer, og hvor mange der henholdsvis får og ikke får en relevant hjælp.

Start debatten
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Klasse for hjerneskadede børn er tæt på at lukke

Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplaner
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS