Der er den type gysere, hvor det uhyggelige nærmest foregår inde i hovedpersonernes hoveder, og hvor de mest bliver skræmt ved tanken om, hvad der kan ske, når vinden suser, og tårnuret slår mange. Dem kan jeg bedst lide, men jeg har også altid gået for at være skvattet.
Så er der den type her, hvor hovedpersonernes hoveder er kappet af, eksploderer eller er iskolde, efter bogstaveligt at være blevet skræmt til døde. Dem er jeg ikke så meget for. Af ovenfor nævnte grund.
Men hver sin smag. Der er i hvert fald tale om en samling med forfattere som Ray Bradbury, Roald Dahl og Graham Greene, så det litterære niveau holder vand. Og det gælder også for Steen Langstrups barske, men egentlig realistiske historie om et hajfiskeri ud for Barcelona, som hovedpersonerne nok skulle have ladet være med.
Gode historier. Men jeg var glad for, at jeg læste dem ved højlys dag.
Klamme gys
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.