Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job

Klager over specialundervisning fortsætter med at stige

Specialundervisning fungerer tilsyneladende dårligere og dårligere i kommunerne, for stadig flere klager over manglende eller dårlig hjælp til svage elever. Vi er tæt på sammenbrud, siger SF og Socialdemokraterne. De Konservative vil ændre rammerne.

Henrik Stanek
Henrik Stanek Freelancejournalist
Start debatten
20. oktober 2009, kl. 12:59

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring.

Start debatten

Ifølge Klagenævnet for Vidtgående Specialundervisning er der i de første ni måneder af 2009 indløbet næsten lige så mange klager som i hele 2008. De fleste klager kommer netop i de første ni måneder, så stigningen er beskeden. Men den skal lægges til den voldsomme stigning på 46 procent, der var fra 2007 til 2008, skriver nyhedssitet Altinget.

Ifølge Undervisningsministeriet bliver der brugt 4,6 milliarder kroner om året på specialundervisning eller knap en milliard kroner mere end for blot to år siden. Men det kan undervisningsminister Bertel Haarder (V) ikke dække sig ind under, mener Christine Antorini, Socialdemokraternes uddannelsesordfører.

"Bertel Haarder bør stille sig selv spørgsmålet, hvordan vi bruger de mange penge på en bedre måde. Det er utilfredsstillende, som det fungerer nu", siger Christine Antorini til Altinget.

Overliggeren skal sænkes i folkeskolen

Charlotte Dyremose, uddannelsesordfører for De Konservative, understreger, at kommunerne har ansvaret, men med udviklingen in mente rejser hun spørgsmålet om, hvorvidt rammerne skal ændres for, hvilke børn der skal hvad.

"Det handler ikke om at hæve overliggeren for, hvem der kan få specialundervisning, men at sænke overliggeren i folkeskolen, så den kan rumme flere elever. Specialundervisningen er vanvittig dyr, og jeg tror bedre, at det kan betale sig at bruge de penge til undervisningsassistenter, flere pædagoger, mere holddannelse og undervisningsdifferentiering", siger Charlotte Dyremose.

Tidligere på måneden offentliggjorde DLF en undersøgelse, som blandt andet viser, at hver fjerde lærer har en eller flere elever, som ikke får den støtte eller specialundervisning, som Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR) har visiteret til.

Undersøgelsen viser også, at flere end fire ud af ti lærere (42 procent) har elever med særlige behov, der ikke bliver viseret til undervisning i en specialklasse eller specialskole, selv om det tidligere skete for samme slags elever.

Start debatten
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Klager over specialundervisning fortsætter med at stige

Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplaner
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS