Klagenævn behandler stadig flere sager om elever med ufrivilligt skolefravær

Igen i 2025 har Klagenævnet for Specialundervisning behandlet en del sager, hvor eleven ikke har været i skole gennem længere tid.

I alt 26 procent af sagerne fra folkeskolen handler således om elever med ufrivilligt skolefravær.

”Der er i de foregående år observeret en stigning i andelen af klagesager, hvor barnet ikke er i skole. Denne tendens gør sig fortsat gældende. I 2025 har klagenævnet behandlet 68 sager, hvor barnet ikke var i skole, svarende til næsten 26 procent af sagerne,” skriver nævnet i sin årsrapport.

Det er en stigning sammenlignet med 2024. Dengang handlede 21 procent af folkeskolesag om elever med skolevægring. I 2023 gjaldt det også 21 procent af sagerne og året før 18 procent.

I 2021 lå tallet på 16 procent. Der er således sket en stigning på ti procentpoint fra 2021 til 2025.

”Der har igen i 2025 været en overrepræsentation af elever med en diagnose inden for autismespektret, som ikke har været i skole under sagsbehandlingen i klagenævnet. Det har gjort sig gældende i 45 af de 68 behandlede sager, svarende til 66 procent af sagerne om børn, som ikke er i skole,” skriver nævnet.

Manglende skolegang har konsekvenser

Det er et gennemgående problem for børn med højt eller fuldt skolefravær gennem en længere periode, at deres faglige udvikling ikke følger de jævnaldrendes til trods for, at børnene har kognitive forudsætninger for at indlære alderssvarende.

”Selv om der er iværksat sygeundervisning i hjemmet, er omfanget af denne, og barnets overskud til faglig fordybelse ofte så nedsat, at barnet kommer flere år bagud i forhold til det faglige niveau på klassetrinnet,” sammenfatter klagenævnet.

I nogle tilfælde har eleven ikke har kunnet følge den fulde undervisning for klassetrinnet gennem flere år. I andre sager ses børn, som helt er holdt op med at komme i skole og har været hjemme i mere end et år.

Det betyder dog ikke, at skolen har ladet stå til. Tværtimod ser klagenævnet i flere af sagerne, at skolen har tilrettelagt undervisning og særlige indsatser for at tilgodese den enkelte elevs vanskeligheder og behov i løbet af skoledagen.

”Ofte arbejdes der ud fra individuelle mål for den enkelte elev med brug af udvidet elevplan eller handleplaner og løbende evaluering. I nogle af sagerne ses det, at eleven profiterer af de iværksatte tiltag, og der beskrives øget trivsel og udvikling samt øgning af de timer, barnet kommer i skole,” skriver nævnet.

Nogle tiltag har ikke tilstrækkelig kvalitet

I andre sager har de iværksatte tiltag ikke i tilstrækkelig grad ført til trivsel, udvikling og stabil skolegang. Det kan skyldes, at der er gået lang tid fra en elev observeres i mistrivsel og med eventuelt begyndende skolefravær, til at der er blevet iværksat indsatser i undervisningen.

”Der kan i nogle af sagerne også ses få iværksatte tiltag eller tiltag, som mangler kvalificering i forhold til elevens vanskeligheder og behov eksempelvis gennem inddragelse af PPR. Herudover kan der i nogle sager ses utilstrækkelig opfølgning, evaluering og justering af de iværksatte tiltag,” konstaterer klagenævnet i årsrapporten.

Ved længere perioder uden tilstrækkelige indsatser kan en elevs mistrivsel eskalere i en grad, så det kan være svært at tilgodese elevens undervisningsbehov i det visiterede tilbud, også selv om der sidenhen iværksættes relevante tiltag.

”I nogle tilfælde er barnet måske helt stoppet med at komme i skole og ses i mistrivsel og med et meget lavt funktionsniveau. De tiltag, der kan iværksættes inden for rammen af undervisningstilbuddet, er derfor ikke længere tilstrækkelige til at bringe barnet tilbage i trivsel og udvikling og kan ikke understøtte en stabil skolegang.”

Flere elever henvises til specialskole

Klagenævnet har i 2025 ændret flere kommunale afgørelser om specialundervisningstilbud til elever i omfattende mistrivsel og med højt eller fuldt skolefravær, hvor det enten har taget lang tid at få iværksat indsatser, eller hvor indsatserne ikke har været tilstrækkelige i forhold til elevens vanskeligheder og behov.

”I nogle få tilfælde har klagenævnet vurderet, at en elevs mistrivsel har været så bekymrende, at nævnet har ændret elevens undervisningstilbud fra en almen klasse til et specialundervisningstilbud i form af en specialskole med rammer, ressourcer og kompetencer til at tilgodese elevens aktuelle, omfattende undervisningsbehov.”

I fem tilfælde i 2025 har nævnet ændret afgørelser om undervisning i en almen klasse, henholdsvis med eller uden specialundervisning i mindst ni timer om ugen, til et specialskoletilbud.

Det er en lille stigning i forhold til 2024. Dengang ændrede nævnet tre afgørelser direkte fra almenklasse til specialskole. I 2023 gjorde det sig gældende for to sager og i 2022 i en enkelt sag.

Nedsat tid må ikke erstatte relevant støtte

Klagenævnet problematiser også, at elever får nedsat deres undervisningstid på grund af manglende trivsel. Den slags sager har nævnet set en del af i en årrække, og tendensen gør sig fortsat gældende.

”I disse sager ses det ofte, at barnet opleves overstimuleret og belastet af at gå i skole på fuld tid,” konstaterer nævnet.

Nedsættelsen af undervisningstiden sker ofte på forældrenes initiativ, men det kan også ske på skolens foranledning, eller fordi skole og forældre er enige om at nedsætte undervisningstiden.

I nogle tilfælde har eleven faste afkortede skoledag, mens andre har en eller flere faste fridage i løbet af ugen for at have overskud til at deltage i den resterende undervisning.

Det er muligt at gøre undtagelse fra undervisningstidens samlede længde for elever, som får støtte i mindst ni timer ugentligt eller går i specialklasse eller på specialskole. Alligevel får også andre elever nedsat undervisningstid eller bliver fritaget for fag, men det må ikke sættes i stedet for at tilbyde eleven relevant støtte i undervisningen.

”En skole kan ikke nedsætte undervisningstiden for en elev eller fritage en elev for undervisning i fag i stedet for at tilbyde eleven relevant støtte i undervisningen, herunder specialpædagogisk bistand. En nedsættelse af undervisningstiden over en længere periode kan derfor ikke træde i stedet for visitation af eleven til et relevant specialundervisningstilbud,” fastslår klagenævnet.

I de seneste år har andelen af klager, hvor elever har nedsat undervisningstid, svinget mellem 23 og 27 procent af sagerne fra folkeskolen.