KL: Vi må gøre op med metodefrihed og læreruddannelse

"Vi har i nu 10 år gjort en intensiv indsats for at øge elevernes læsekunnen. Vi har indført læsetest, og vi har uddannet læsekonsulenter på næsten alle skoler. Alligevel er der fortsat 17 pct., som forlader folkeskolen som funktionelle analfabeter. Vi er ikke blevet bedre, siden OECD sidst undersøgte det her i 2000. Til og med er andelen af rigtigt gode læsere blevet mindre. Det er beskæmmende", siger Bjørn Dahl, der er formand for børne- og kulturudvalget i Kommunernes Landsforening, KL.

Pisa-undersøgelserne tester de 15-åriges færdigheder inden for læsning, matematik, naturfag og problemløsning. Bjørn Dahl sammenholder undersøgelsen med andre OECD-undersøgelser, der konstaterer, at den danske folkeskole er dyr, der er få elever i klasserne, og lærerne har stor metodefrihed og bruger megen tid på møder og forberedelse:

"Jeg må konstatere, at 'den danske model' ikke virker godt nok i forhold til at lære eleverne de mest nødvendige faglige kompetencer. Vi vil derfor nu i KL tage en grundig intern debat om, hvordan vi kan ændre den danske folkeskole, så den kan blive bedre til at lære børn at læse. Her vil jeg lægge afgørende vægt på, at vi er villige til at slagte de hellige køer. Vi bør overveje, om vi skal gøre op med vores sædvanlige holdninger til lærernes metodefrihed, til læreruddannelsen og til hele den organisatoriske indretning af folkeskolen. Vi må se grundigt på, hvad der kendetegner de gode skoler i Danmark, og hvad der kendetegner de gode skolevæsener i udlandet", siger Bjørn Dahl og kigger ikke mindst på Pisa-topscorerlandet Finland, hvor lærerne er universitetsuddannede og i de ældste klasser normalt holder sig til ét fag. Samtidig har de finske skoler en såkaldt besteforældreordning, hvor ældre, især pensionerede lærere, er med i klassen som støtte til børn med problemer.