KL: Vi kan ikke bare sluse specialelever ind i normalklasser

Lige før sommerferien indgik KL en økonomiaftale med regeringen, som forpligter kommunerne til at nedbringe antallet af elever i specialklasser og specialskoler. Samtidig udgav KL, Finansministeriet og Undervisningsministeriet rapporten "Specialundervisning i folkeskolen - veje til bedre organisering og styring", der bygger på en analyse, som Deloitte Business Consulting har foretaget af specialundervisningen i 12 udvalgte kommuner. Rapporten bliver nu fulgt op af tre konferencer, hvoraf den første netop er afholdt i Odense.

"I skoleåret 08/09 modtog 14,3 af eleverne specialundervisning. Nu er vi oppe på 30 procent. Er det sådan, vi vil fortsætte, eller kan vi bruge nogle af de midler på en anden og bedre måde for børnene", spurgte vicekontorchef Lis Sandberg fra KL's børne- og kulturkontor i sit oplæg.

Seks håndtag at dreje på

Konferencen hed både styring og inklusion, for kommunerne kan ikke bare sluse specialelever ind i normalklasser.

Ifølge Deloitte har kommunerne seks håndtag at dreje på. De kan forbedre deres budgetmodeller, de kan få de pædagogisk psykologiske rådgivninger (PPR) til at arbejde mere konsultativt, de kan blive skarpere på deres visitation, de kan udvikle lærernes kompetencer og arbejdsformer, de kan se på deres tilbudsstruktur, og de kan gøre det lettere for skolerne at styre udgifterne til specialundervisning.

"Flere og flere kommuner ryger ned på minimumstimetallet. Derfor er vi nødt til at drøfte, om vi kan gå i en anden retning og bruge færre penge på specialundervisning og i stedet inkludere eleverne i normalundervisningen. Det er tid til at ryste posen", sagde Lis Sandberg.

PPR skal arbejde mere konsultativt

I forbindelse med økonomiaftalen med KL har regeringen lovet at ændre på reglerne for specialundervisning. KL forventer, at den afgrænses til kun at omfatte støtte i 12 timer om ugen og derover. Det vil betyde, at børn der har brug for støtte i færre timer ikke længere vil være omfattet af reglerne om specialundervisning og dermed heller ikke skal udredes af PPR.

"I stedet kan skolepsykologerne bruges konsultativt i klasseværelserne, så børnene kan få det bedre i almenundervisningen", sagde Lis Sandberg.

Alle 12 kommuner i Deloittes analyse har en strategi om, at PPR i stigende grad skal rådgive lærerne m, hvordan de håndterer elever med særlige behov. Når det lykkes PPR at arbejde konsultativt, er udgifterne til specialundervisning mindre.

"Hvis vi kan reducere antallet af udredninger, kan psykologerne også tilbyde skolerne egentlige behandlingsforløb. De har de ikke tid til i dag".

Lis Sandberg vil også have ændret på holdningen om, at en diagnose altid giver ret til specialundervisning.

"Vi hører, at forældre ønsker en udredning for at få resurser til deres barn, men det vil afstemme forventningerne, hvis en diagnose ikke nødvendigvis fører til specialundervisning, men at støtten fastsættes ud fra en konkret vurdering af barnets behov. Vi skal se på, hvad kommunerne kan gøre for at placere pengene til specialundervisning på en anden måde, så børnene får det bedre", sagde vicekontorchefen.

Kommunerne skal udvikle lærernes kompetencer

Kommunerne bør også blive tydeligere på, hvilke kompetencer lærerne skal have. I de 12 kommuner har mellem fem og 25 procent en efteruddannelse i specialpædagogik, og det er helt tydeligt, at jo højere procenten er, desto færre elever segregeres.

"Forskningen viser, at børn lærer ved hjælp af lærerens evne til at bringe barnet i spil. Vi vil gerne have lærernes kompetencer udviklet, ikke ved at sende dem på kursus, men gennem projekter i kommunerne, hvor man går ind i lærernes dagligdag og prøver at ændre deres indsats. Det er klart, at vi ikke kommer uden om at udvikle lærernes kompetencer", sagde Lis Sandberg.