Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job

KL: Vi er ikke ude på at kritisere lærerne

”Nogle kunne få det indtryk, at vores kritik af lærernes arbejdstidsaftale er kritik af lærerne. Det er det ikke. Lærerne i folkeskolen gør et fantastisk stykke arbejde”, understregede KL-formand Erik Nielsen ved åbningen af Skolerigsdagen i Aalborg i dag.

Karen Ravn
Karen Ravn Onlineredaktør
5 kommentarer
31. januar 2013, kl. 12:34

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring.

5 kommentarer

"Jo mere tid, vi investerer i undervisning og i dialog mellem lærere og elev, jo bedre læring. Og vi kan ikke have arbejdstidsregler, der står i vejen for det", sagde Erik Nielsen, der er socialdemokratisk borgmester i Rødovre.

"Der er brug for, at lærerne er mere på skolen og arbejder sammen om at udvikle skolen og er sammen om fælles kompetenceudvikling. Skolelederne har en helt afgørende rolle. De skal lokalt på den enkelte skole lede forandringerne i mål, de skal kunne prioritere efter lokale behov, og smidigihed og fleksiblitet skal vinde over gammeldags stivhed", sagde Erik Nielsen og fremhævede også, at den Rambøll-undersøgelse, som KL er i gang med, og som blandt andet viser, at 39 procent af lærerne sætter individuelle læringsmål for eleverne, heller ikke har til formål at kritisere lærerne.

KL-rigsdag i dag: KL vil have centrale elevmål

Fem klare KL-ønsker til folkeskolereformen

Erik Nielsen fremhævede fem klare KL-ønsker til en kommende folkeskolereform: Alle elever skal lære mere. Det skal være tydeligt, hvad eleverne skal lære. Eleverne skal have hyppige samtaler med deres lærer om deres resultater, fremskridt og indsats. Lærerne skal arbejde tæt sammen om at blive endnu dygtigere, og skolens leder skal lede den nye skole frem.

"Digitale læringsmål bør være en del af reformen, for det er en afgørende forudsætning for at lære mere", sagde Erik Nielsen. " Det er vigtigt med en dynamisk sammenhæng mellem undervisning og aktivitetstimer, og aktivitetstimerne skal give mulighed for lærersamtaler med eleverne, og pædagogerne skal spille en aktiv rolle i aktivitetstimerne".

Kommunerne vil tage fat på reform næste skoleår

KL-formanden understregede, at kommunalbestyrelserne skal i gang med at omsætte folkeskolereformen til praktisk hverdag umiddelbart efter sommerferien "Reformen træder i kraft i august 2014, og skolelederne skal kunne planlægge det nye skoleår 2013-2014. Det er en stor opgave på skolerne, og det er en stor politisk opgave. Jeg ser frem til god politisk dialog også i min egen kommune. Fælles fodslaw i kommunalbestyrelserne bliver afgørende for skolens og børnenes skyld. Vi skal kæmpe for folkeskolen, ikke om den", sagde Erik Nielsen,

5 kommentarer
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

KL: Vi er ikke ude på at kritisere lærerne

Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplaner
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS