KL: Regeringens spareplan vil ramme hårdt

I nogle kommuner er undervisningstimetallet nede på minimummet, mens det i andre kommuner ligger over det vejledende antal, pointerer hun. Derfor er der også stor forskel på, hvordan besparelserne vil påvirke folkeskolen. Besparelserne vil dog ikke kun ramme folkeskolen, men alle kommunens områder, vurderer Jane Findahl, SF.

Besparelser kan hentes, hvor der er medarbejdere

"Jeg kan ikke sige nu, hvor kommunerne vil gribe an, men jeg kan forestille mig, at det bliver de områder, hvor der er medarbejderresurser, for det er dem, der er de dyre ude i kommunerne. Og det er på børneområdet, i skolen og på ældreområdet", siger hun.

KL's økonom Jens Bjørn Christiansen har i dagbladet Information meldt ud, at det kommer til at betyde, at der kommer flere elever i klasserne, og at der vil blive skåret ned på ekskursioner og indkøb af undervisningsmaterialer.

Her kan der hentes penge, bekræfter Jane Findahl, men påpeger samtidig, at det er medarbejderresurserne, der virkelig koster penge.

Kommuner er forskellige

Finansministeriet har udarbejdet en oversigt over, hvor mange penge forskellige kommuner bruger på deres forskellige opgaver. For eksempel fremgår det, at der er store forskelle på kommunernes udgifter pr. skoleelev.

"For det første, har vi kommunalt selvstyre til en vis grænse, og det giver forskelligheder. En anden ting, der betyder forskelligheder, er, at nogle kommuner er begyndt at lade være med at udskille så mange børn fra normalundervisning, og det betyder, at der bruges flere penge på lærere, pædagoger og socialrådgivere. Men det konteres jo alt sammen på skoleområdet, så det kan umiddelbart vil det se ud som om, at der er et højt serviceniveau. Men det er jo ikke et højt serviceniveau, hvis man sammenligner med nabokommunen, som bare bruge sine penge på undervisning og så udskiller mange", siger hun til folkeskolen.dk.

"Derfor er det svært at forholde sig objektivt til de mange undersøgelser, der svirrer rundt omkring".

Kommuner inspirerer hinanden og samarbejder

Finansministerens hensigt med beregningerne af, hvor mange penge hver kommune bruge på for eksempel en skoleelev er, er, at kommunerne kan sammenligne sig med hinanden og lære af hinanden.

"Når der er smalle tider og ingen gratis penge, er det sund øvelse at studere, hvordan andre indretter sig", siger Claus Hjort Frederiksen i Politiken.

Men kommunerne inspirerer allerede hinanden, bekræfter Jane Findahl over for folkeskolen.dk.

"Man kan inspirere hinanden, men det er jo ikke sikkert, at det, virker i én kommune kommer til at virke i en anden kommune. Inspiration er godt, og i kommunerne bruger vi heldigvis rigtig meget tid på at inspirere hinanden og samarbejde om forskellige udfordringer, vi har. Specielt på børne- og ungeområdet, som er det, jeg kender mest til", siger hun.

Findahl: Der kan ske meget inden 2012

Jane Findahl hæfter sig ved, at regeringens bebudede besparelser ikke er nu og her, men at tilpasningerne først skal ske i 2012 og 2013, og at der kan nå at ske meget inden da.

"Vi skal for eksempel have et valg".

Desuden er mange kommuner i gang med at finde ud af, hvordan de kommunale opgaver kan løses på andre og billigere måder.

"Rigtig mange kommuner er allerede i gang med at nytænke på forskellige områder. Vi ved for eksempel, at nogle af de elever, som udskilles fra normalundervisningen, ikke har god gavn af at blive udskillet fra fællesskabet. Så hvad er det, der skal til, for at vi ude i folkeskolen ikke skal udskille? Hvordan kvalificerer vi medarbejderne og samarbejdet mellem lærere, pædagoger og socialrådgivere på skolerne, så det ikke bliver nødvendigt at udskille?"

Det slags spørgsmål arbejder mange kommuner med, fordi det både er godt for børnene og økonomien, siger Jane Findahl.

"Det er nogle processer, som bør sættes i gang uanset, om man skal spare eller ej".

Af de penge, som regeringen vil hente på besparelserne skal der blandt andet gå to milliarder til at få flere unge i uddannelse. Hvordan pengene skal fordeles, og om de skal gå til folkeskoler, ungdomsuddannelser eller videregående uddannelser, er ikke en del af regeringens udspil, bekræfter finansministeriet, og Jane Findahl ønsker derfor heller ikke at kommentere på, hvordan pengene kan investeres bedst.