Sidste år fik KLs debatoplæg med titlen "Den lokale folkeskolen - Nye veje" Danmarks Lærerforening til at svare igen med pjecen "Fællesskabets folkeskole", og det satte fart i debatten om de to grundlæggende forskellige ideologier om henholdsvis lokalt styrede vidt forskellige skoler og en fælles dansk folkeskole.
"Vi prøver at samle nogle ting sammen, samle vores meninger op og udgive dem i en eller anden form" bekræfter formanden for KLs børne- og kulturudvalg Else Købstrup. "Det kunne selvfølgelig have været lækkert, hvis vi kunne have været klar til august ligesom sidste år, men det når vi ikke".
"Vi har nogle budskaber, vi gerne vil ud med - vi ønsker at være med til at sætte en debat i gang og dermed varme op til valgkampen op til kommunalvalget. Og så kommer der jo også et skolebestyrelsesvalg efter jul, hvor vi godt kunne tænke os at få skabt lidt større interesse", siger Else Købstrup. Hun afviser dog at løfte sløret for, hvad der bliver hovedtemaerne i det nye oplæg:
"Så afklarede er vi ikke endnu".
I Danmarks Lærerforening siger næstformand Stig Andersen, at man også her agter at følge op på "Fællesskabets skole": "Vi arbejder specielt med to områder - skolestarten og så sammenhæng i skoleforløbet", siger Stig Andersen.
KL på vej med nyt skolepolitisk oplæg
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.