KL og Lærerens Centralorganisation (LC) genoptager forhandlingerne i morgen klokken 9.30. Det oplyser sekretariatschef i LC Henrik Højrup.
"Vi mødes i morgen kl. 9:30 til et embedsmandsmøde i KL", siger han til folkeskolen.dk.
KL vil nu forhandle lærernes arbejdstid
Han oplyser samtidig, at det endnu ikke vides, hvornår de to topforhandlere fra de to forhandlingsparter Michael Ziegler og Anders Bondo Christensen igen mødes om lærernes arbejdstidsforhandlinger.
Lørdag meldte Anders Bondo Christensen i en video på Danmarks Lærerforenings hjemmeside ud, at der forhandlingerne var gået i stå.
KL's topforhandler Michael Ziegler kaldte det en tænkepause. I går efter et møde med de kommunalt ansattes forhandlingsfællesskab meldte KL så ud, at de er klar til at invitere lærerne tilbage til forhandlingsbordet.
Bondo: Arbejdstids-forhandlingerne er gået i stå
Samtidig aftalte parterne, at forhandlingerne om de generelle krav på det kommunale område begynder på lørdag kl. 11.
Efter mødet med KL i går udtalte lærernes formand, at han forventer, at KL's udmelding om igen at mødes ved forhandlingsbordet må være et udtryk for, at KL har rykket sig.
"Det er dem, som tager initiativ til forhandlinger. Det må være signal om, at KL har noget med til forhandlingsbordet. Ellers synes jeg ikke rigtigt, det giver mening", lød det i går fra Anders Bondo.
KL og lærerne genoptager forhandlinger fredag
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.