KL og DLF har fælles interesser

Udbygning af pensionsordninger og forbedring af tillidsrepræsentanternes vilkår er to emner, som Kommunernes Landsforening (KL) og Danmarks Lærerforening begge anser for vigtige.

Kommunernes Landsforening har netop udsendt pjecen: 'Mål og udfordringer på det kommunale overenskomst- og aftaleområde'. Her tager foreningen hul på, hvilke emner den ønsker at debattere op til forhandlingerne om Overenskomst 2002.

'Stort set alle de emner, den bringer op, har vi interesse i at drøfte. Når man så går ind i det og ser, hvilke ønsker den har for de forskellige områder, så er der nogle steder, hvor vandene skiller. Men der er et par direkte positive tilkendegivelser', siger næstformand i DLF, Stig Andersen.

Lærerforeningen tager endelig stilling til, hvilke krav den ønsker at stille til overenskomsten på kongressen til oktober. I første omgang skal der gang i medlemsdebatten, og hovedstyrelsen skal komme med sit oplæg.

Stig Andersen mener, at det er positivt, at KL tilsyneladende er parat til at forhøje overenskomstpensionen. Også inden for tjenestemandspensionen er der godt nyt.

Tjenestemandspensionisterne får i dag en regulering af pensionen, der svarer til de generelle lønstigninger.

Men da flere og flere midler i dag afsættes til andre former for løn, betyder det, at tjenestemandspensionen udhules. Det ønsker KL at sætte en stopper for.

'Det har vi argumenteret for i årevis uden at få det igennem. Nu er det finansministeren, der har noget at sige på dette område, men hvis KL er enig med os, så kan det være med til at overbevise ministeren. Det synes jeg er en væsentlig tilkendegivelse', siger Stig Andersen.

Også KL's ønske om at styrke tillidsrepræsentanten synes Stig Andersen om.

'Men KL ønsker, at der skal være færre tillidsrepræsentanter, hvor vi ønsker mere tid, og at suppleanterne bliver inddraget i arbejdet'.

Dobbelthed om arbejdstid og løn

KL peger i pjecen på, at det er vigtigt at gøre det kommunale område til et attraktivt arbejdsmarked. I pjecen nævnes lærerne som et af de områder, der er et øget pres på.

'Jeg mener, at det er rigtigt set, at det at rekruttere og fastholde er en væsentlig udfordring for de kommunale arbejdsgivere. Det forekommer uforståeligt, at KL er totalt afvisende over for at forhandle arbejdstid. For det er netop lærere, der kommer op på meget høje undervisningstimetal, og som ikke har tilstrækkelig forberedelsestid, der kan være med til at give lærerfaget et dårligt image. Der mangler sammenhæng mellem ord og handling', mener Stig Andersen.

I pjecen skriver KL, at målet er, at 50 procent af lønudviklingen finder sted på grundlag af aftaler i den enkelte kommune. Samtidig understreger KL, at der er en naturlig grænse for decentraliseringen. KL ønsker at bevare det centrale aftalesystem, fordi medlemmerne af de faglige organisationer dermed accepterer, at de ikke kan strejke på grund af lokale konflikter.

'De to udsagn skriger til hinanden. Jo mere KL vil gå den decentrale vej, jo flere midler man lægger ud, jo stærkere bliver kravet om en lokal konfliktret og/eller et effektivt konfliktløsningssystem. Der skal være tale om ligeværdige forhandlingsparter, hvis aftalesystemet skal fungere. Og det er der ikke, hvis den part, der sidder på pengekassen, ensidigt kan blokere for et resultat. Det er en uholdbar situation', siger Stig Andersen.

KL ønsker at afskaffe pligten til at ansætte skoleledere som tjenestemænd, fordi den mener, at tjenestemandsansættelser er ved at have overlevet sig selv.

'Det ønsker vi ikke. Vi mener, at det er lige så vigtigt, at man som leder har den autoritet og gennemslagskraft, der også ligger i en tjenestemandsansættelse', siger Stig Andersen.