KL: Ny læreruddannelse kan svække dansk og matematik

Dansk og matematik er i den nuværende læreruddannelse såkaldt store linjefag og har derfor 1,2 årsværk svarende til 72 ects-point. Det udspil, rektorforsamlingen offentliggjorde i forrige uge, stiller centralt krav om minimum 40 ects-point for dansk og matematik. Derudover kan de enkelte uddannelsessteder lægge flere moduler til, og de studerende kan vælge at specialisere sig med selvvalgte ekstramoduler.

Så store bliver fagene i læreruddannelsen

Det får Kommunernes Landsforening til at slå alarm. "KL er bekymret for, at den nye læreruddannelse vil svække undervisningsfagene dansk og matematik. (…) KL lægger stor vægt på, at det i forbindelse med udmøntningen sikres, at disse helt centrale redskabsfag får et tilfredsstillende minimumsomfang. Hvis ikke det sker, vil den nye læreruddannelse næppe leve op til intentionen om, at uddannelsens kompetencemål skal sikre en 1: 1-sammenhæng mellem folkeskolens fag og de fag, som den lærerstuderende opnår undervisningskompetence i", skriver formand for KL's arbejdsmarkeds- og erhvervsudvalg og borgmester i Aarhus Kommune Jacob Bundsgaard i et indlæg i Politiken i dag.

Ikke gode nok til it og inklusion Den nuværende læreruddannelse er blevet kritiseret voldsomt i de fem år, den har eksisteret, og Jacob Bundsgaard frygter, at den nye uddannelse ikke vil løse problemerne. Han peger på, at mange nyuddannede lærere ikke har fået tilstrækkelig faglighed til at kunne tilrettelægge undervisningen ud fra den enkelte elevs behov og forudsætninger. At læreruddannelsen ikke formår at træne de kommende lærere i inklusion. Og at de nyuddannede ikke er gode nok til it.

"Med aftalen om den nye læreruddannelse får professionshøjskolerne et større ansvar for at fastlægge uddannelsens indhold i forhold til kompetencemål, som en række faglige eksperter i den kommende tid udarbejder. Det er vigtigt, at dette arbejde forholder sig til de konstaterede svagheder i den nuværende læreruddannelse. Og KL vil fastholde professionshøjskolerne på deres fælles ansvar for som sektor at sikre tilfredsstillende svar på disse faglige udfordringer i læreruddannelsen", lyder det fra Jacob Bundsgaard. I den nye uddannelse er inklusion og it en del af området lærerens grundfaglighed på minimum 60 ects.

Mere forskning og mere virkelighedsnære underviser Endelig er Jacob Bundsgaard bekymret for, om rektorernes satsning med et vidensmiljø i grupper af undervisere fra uddannelsen i høj nok grad får udviklet ny viden. "Det er helt nødvendigt at etablere en langt stærkere relation mellem professionshøjskolerne og Center for Grundskoleforskning under Aarhus Universitet". Og han vil have uddannelsen suppleret med initiativer, der styrker undervisernes kvalifikationer. "Læreruddannelsens undervisere skal have mere folkeskole ind under huden. Hovedparten af underviserne har ingen praktisk erfaring eller kendskab til folkeskolens praksis. Derfor er der behov for at udbygge samarbejdet mellem professionshøjskolerne og de enkelte kommuner, som kan skabe grundlaget for, at flere undervisere på professionshøjskolerne får kontakt med praksis. Også kommunerne må spidse blyanten i denne sammenhæng og invitere til et styrket samarbejde".