KL: Lærernes arbejde er ikke som andre kommunalt ansattes

Hvordan kan læreren være sikker på, at hun ikke kommer til at arbejde for meget?

"Det kan læreren godt være sikker på. For udgangspunktet for os med den nye arbejdstidsaftale er, at der er tilstedeværelse i arbejdstiden. Så bliver det sådan for skolelærere, som det er for resten af arbejdsmarkedet, at man ved, hvornår man kommer, og hvornår man går. Man løser sine arbejdsopgaver i sin arbejdstid. Derfor har man også styr på, hvor meget man arbejder", siger formand for KL's løn og personaleudvalg Michael Ziegler.

Bondo om ny KL-udspil: Det er wild-west



Mange kommunalt ansatte er ansat efter en månedsnorm med 37 timer om ugen. Men I ønsker, at lærerne skal arbejde efter en årsnorm, hvor lederen ved skoleårets afslutning afgør, om en lærer har arbejdet for meget i løbet af året. Hvordan kan læreren så være sikker på, at hun alligevel ikke kommer til at arbejde for meget?

"I vores forslag står også, at ledelsen kan vælge at opgøre normen kortere. Hver periode skal være af mindst fire ugers varighed. Så det er ikke nødvendigvis sådan, at det skal gøres op på et år". "I dag er der jo også sådan, at der er færre skoleuger. Det betyder, at lærerne i praksis arbejder i 42 timer om ugen. Det vil ikke blive anderledes. Arbejdet tilrettelægges i en dialog mellem lærer og leder. Og når udgangspunktet er tilstedeværelse, så er det ikke særligt svært at finde ud af".

Hvorfor kan lærerne ikke bare have en månedsnorm som alle andre? "En årsnorm er naturlig, når det er et undervisningsområde. Det er klart, at der er anderledes variationer på skoleområdet, end der er på for eksempel sosu-området eller for pædagoger, som har den samme belastning gennem hele året. Det vil være meget mere svingende på underviserområdet. Derfor giver det mere mening, at det er baseret på en årsnorm".