Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job

KL: Lærerfyringer uundgåelige med nulvækst

Mindst hver fjerde kommune nedlægger lærerstillinger, lød det tirsdag fra Danmarks Lærerforening. Den konklusion genkender kommunerne. Det er uundgåeligt med den førte økonomiske politik, siger formanden for KL's børne- og kulturudvalg.

Andreas Brøns Riise
Andreas Brøns Riise Journalist
Start debatten
11. marts 2010, kl. 16:02

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring.

Start debatten

"Det er klart, at når regeringen har meldt ud, at der skal være nulvækst i samfundet, og at der ikke må skæres på sundhedsområdet, så bliver folkeskoleområdet et af de steder, der bliver ramt", siger formanden for KL's børne- og kulturudvalg, Jørn Sørensen (R).

Han er ikke i tvivl om, at det kommer til at koste lærerstillinger.

"Konsekvensen er, at der bliver færre lærere, for det er det eneste sted det virkelig batter, når man skal spare på det område".

Tallene lyder realistiske

DLF offentliggjorde tirsdag en undersøgelse, der viser, at 23 ud af 98 kommuner på nuværende tidspunkt har taget beslutning om at nedlægge lærerstillinger i 2010.

Samtidig meldte flere lokalkredse om, at selvom beslutningen endnu ikke er taget i deres kommuner, er budgetterne så pressede, at man forventer stillingsnedlæggelser.

Det har de seneste dage affødt en heftig debat. Blandt andet har Gladsaxe Kommune anklaget DLF for spin. Jørn Sørensen nikker dog genkendende til undersøgelsens konklusioner.

"Jeg synes, det lyder meget realistisk, med det kendskab jeg har til kommunernes økonomi", siger han.

Elevtal ikke faldende - endnu

Debatten har også handlet om, hvor mange af nedlæggelserne af stillinger der bunder i faldende elevtal, og hvor mange der handler om egentlige besparelser. Jørn Sørensen mener primært, det handler om økonomi.

"Vi ved, at børnetallet er faldende, så vi ved, at det kommer. Men vi ser ikke for alvor faldende elevtal endnu", siger han.

Undersøgelsen viser også, at 14 kommuner kun to måneder inde i det nye år har valgt at genåbne budgettet. Også det ser Jørn Sørensen som et tegn på, at kommunernes er hårdt spændt for.

"Det vidner jo om, at kommunerne er hårdt pressede på økonomien. Det hører også med til billedet, at budgetterne blev vedtaget i et valgår. Det kan være, at nogle kommuner har været lige vel optimistiske", siger han.

(Opdateret kl. 16.00)

Brian Mikkelsen: Gode grunde til at fyre lærere

Regeringen føler sig ikke overbeviste om, at stillingsnedlæggelserne bunder i kommunernes dårlige økonomi. Økonomi- og erhvervsminister Brian Mikkelsen (K) fastholder, at man skal holde sig elevtallene for øje.

"Man skal lige trække vejret en ekstra gang, før man falder for Danmarks Lærerforenings argumenter. For der kan være mange grunde til, at man skiller sig af med lærere, for eksempel faldende elevtal eller skoleomrokeringer. Og når der er færre børn og flere ældre, er det vigtigt, at kommunerne får lov til at prioritere. Ellers ender vi med at skulle betale over 100 procent i skat", siger han til Jyllands-Posten.

Start debatten
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

KL: Lærerfyringer uundgåelige med nulvækst

Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplaner
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS