Ifølge et notat fra KL er udgifterne til de såkaldte specialområder de seneste fem år vokset med 2,6 procent eller gennemsnitligt én milliard kroner om året. Og fra 2007-2008 var stigningen hele 5,5 procent svarende til 2,1 milliarder kroner. Til sammenligning var væksten på normalområderne kun 0,8 procent.
"Enten skal vi ud og finde besparelserne på normalområderne, altså skole, sundhed, ældre og så videre. Eller også skal der tilføjes de penge, der skal til, for at vi kan opretholde det nuværende niveau også i 2010", siger Erik Fabrin til Berlingske Tidende søndag.
S og K-ordførere bakker op
Både Socialdemokraternes finansordfører Morten Bødskov og de Konservatives Mike Legarth bakker op om kommunernes krav om flere penge til de udsatte børn og mennesker med handicap:
"Det er vigtigt at få givet de ydelser, der skal gives på det her område, og Det Konservative Folkeparti er enig i, at kommunerne skal have dækket de udgifter, de kan dokumentere på området", siger Mike Legarth til avisen uden dog at ville lægge sig fast på præcis de 2,2 milliarder kroner.
Ifølge Morten Bødskov er der generelt brug for et økonomisk løft på området, som også skal give kommunerne mulighed for at skabe mere rummelige folkeskoler og daginstitutioner, så børnene ikke allerede i en tidlig alder bliver ekskluderet fra de normale tilbud og får brug for dyre specialtilbud.
KL kræver ekstra milliarder til udsatte børn
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.