Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job

KL: Kommuner føler sig tvunget til at bryde loven

Kommunerne lever ikke 100 procent op til folkeskolelovens tekst om at give specialundervisning til alle elever med behov. Men de økonomiske vilkår tvinger dem til at bryde loven, mener Henrik Larsen, radikal formand for børne- og kulturudvalget i KL.

Henrik Stanek
Henrik Stanek Freelancejournalist
Start debatten
19. august 2008, kl. 12:01

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring.

Start debatten

"Der er ikke så meget andet at gøre. Vi skal ikke løbe fra, at det er kommunernes ansvar, men vi kan ikke bruge pengene to gange", siger Henrik Larsen til avisen Nordjyske.

Han er også formand for uddannelsesudvalget i Kolding Kommune.

"Hvis jeg bruger ti millioner kroner ekstra på specialundervisning i år, sprænger jeg servicerammerne. Det kommer til at koste mig ti millioner næste år", forklarer han.

Niels Christian Sauer, medlem af hovedstyrelsen i DLF, har opfordret Folketingets Ombudsmand til at undersøge kommunernes forvaltning af lovens krav om, at børn med behov skal tilbydes specialundervisning. Selv er Niels Christian Sauer ikke i tvivl om, at kommunerne bryder loven, når eleverne får lov at vente på hjælp.

Samme holdning har DLF's formand, Anders Bondo Christensen.

"Der står i loven, at eleverne har ret til den specialundervisning, de har behov for. Og det får alle børn jo ikke, kan vi se", siger han til avisen.

Kritik preller af på regeringen

Både Anders Bondo Christensen og Henrik Larsen mener, at ansvaret skal placeres hos regeringen, der holder kommunerne i alt for stramme økonomiske tøjler.

Kritikken får dog ikke regeringspartierne til at ryste på hånden.

"Det er et spørgsmål om prioritering. Det er kommunernes ansvar, og det må de død og pine leve op til", siger uddannelsesordfører Charlotte Dyremose (K) til Nordjyske.

Også Venstres uddannelsesordfører Anne- Mette Winther Christiansen sender ansvaret tilbage til kommunerne.

"Det er ikke tre måneder siden, vi sad sammen omkring pengebordet og forhandlede næste års aftale. Så må de jo sige til, hvis vi skal strikke det anderledes sammen. Kommunerne har sagt ja til den aftale med regeringen, der ligger nu, og så må de leve op til den", siger hun med henvisning til forhandlingerne om kommunernes økonomi mellem KL og regeringen i juni.

Niels Egelund, professor i specialpædagogik på Danmarks Pædagogiske Universitetsskole, kalder det skrækkeligt, at børn må vente på at få den rette undervisning.

"Jo længere tid, der går, før vi får sat noget i sving, jo større bliver problemerne", siger han til Nordjyske.

Hver tredje lærer har elever, som ikke får støtte, selv om Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR) mener, de har brug for det. Det viste en undersøgelse om fagligt svage elever og skolens rummelighed, som Folkeskolen og Ugebrevet A4 gennemførte i 2007.

Start debatten
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

KL: Kommuner føler sig tvunget til at bryde loven

Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplaner
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS