KL hædrer skoler

Skoleprojekterne vandt den lille innovationspris foran blandt andet et projekt om psykisk syge og et projekt om brandmandsrollemodeller. I alt var der indstillet 68 projekter til den lille innovationspris. Men det var Selsmoseskolens forsøg med heldagsskole, der udløste prisen.

Selsmoseskolen har succes som heldagsskole

"Det er bemærkelsesværdigt, at projektet har så mange samarbejdspartnere. Samtidig lagde vi vægt på, at ideen blev født under vanskelige forhold i 2005 og på det tidspunkt var utrolig innovativ i forhold til rammerne. Undervejs har projektet etableret en masse nyskabelser, som eksempelvis skole-hjem-koordinatorer, der nu ses i mange andre skoler," siger cheføkonom i KL Jan Olsen, der sad i dommerpanelet i en pressemeddelelse.

Medlem af dommerpanelet og innovationschef Christian Bason fra MindLab mente, at projektet fra Høje-Taastrup rammer lige ned i tidens politiske dagsorden:

"Projektet fortjener virkelig at vinde prisen her. Der er et massivt fokus på folkeskolen fra det øverste politiske niveau, og her er man på egen hånd gået forrest. Skolen har haft massive udfordringer, og dens resultater og arbejdsindsats er en inspiration for andre," siger han.

Fredensborg giver bud på fremtidens skole KL har oprettet innovationspriserne for at sætte fokus på de mange innovative tiltag i kommunerne og indsamle og videreformidle, hvordan kommunerne innoverer i praksis. Priserne bliver uddelt i samarbejde med Kommunaldirektørforeningen. Den lille pris bliver udelt for et mindre tiltag, der med små midler har skabt innovativ merværdi, mens den store gives for et radikalt innovationsprojekt, der har skabt banebrydende nytænkning.

Og det er lige netop sådan dommerpanelet tænkte om Fredensborg Kommunes projekt "Skolen i virkeligheden", som giver overordnede bud på, hvordan fremtidens skole kan udformes.

"Fredensborg har innoveret på selve kerneydelsen i undervisningen. Og alene antallet af interessenter, der er involveret, er en begrundelse for at vinde prisen. Det er almindeligt, at folkeskoler inddrager eksterne parter, men det er ikke set før på en så systematisk måde, som det er tilfældet her," siger Jan Olsen.

"Meget innovation kommer nede fra, men i det her projekt har de formået at forene innovation nede fra med strategien oppefra. Det handler ikke om den enkelte klasse eller skole, men om hele kommunens tænkning, og det er en forudsætning for at få kraft i innovationsprocessen".