Odense Kommune reagerede med at lægge sag an gennem Kommunernes Landsforening (KL). Men kort før jul besluttede KL at henlægge begge sager.
"Vi frafaldt sagen, fordi vi har haft nogle interne overvejelser, som gjorde, at vi fandt det fornuftigt", siger kontorchef Per Soelberg i dag til Fyens Stiftstidende.
Han ønsker ikke at uddybe overvejelserne nærmere.
"En hver organisation må vel have sine interne overvejelser for sig selv", er alt, hvad Per Soelberg vil tilføje over for for folkeskolen.dk
Lærernes advokat Karoly Németh undrer sig imidlertid over, at kommunen overhovedet rejste sagerne.
"Da jeg gennemgik sagen, var der tonsvis af materiale, der viste hvor belastende og utålelige arbejds-forholdene var på skolerne", siger han til Fyens Stiftstidende.
Næstformand i Odense Lærerforening, Lone Sinnbeck, er godt tilfreds med, at sagen nu er henlagt:
"Vi glæder os meget over, at Odense Kommune har indset sit ansvar for arbejdsmiljøet på Abildgårdskolen og Humlehaveskolen", siger hun.
Sag stoppet i sidste sekund
Hvis lærerne var blevet dømt for den ulovlige arbejdsnedlæggelse, skulle de hver især betale en bod på 450-500 kroner.
Sagen skulle have været for Den Kommunale Tjenestemandsret den 19. januar, så kommunen nåede altså at trække sagen ud i næsten halvandet år, før den blev droppet.
KL dropper sag mod Vollsmose-lærere
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.