"Undersøgelsen, som baserer sig på svar fra 197 kommuner landet over, dokumenterer, at afslag på frit skolevalg på ingen måde er et omfattende problem -tværtimod. Svarene viser, at hele 86 pct. af dem, der ønsker en anden skole, får opfyldt deres ønske. Derfor vil jeg opfordre Folketingets partier til at tænke sig om en ekstra gang, før de via lovgivning - som foreslået af SF - giver forældrene mulighed for at klage til Undervisningsministeriet, hvis kommunen afslår et ønske om en anden skole end distriktsskolen", siger Bjørn Dahl.
Ud af den samlede skolestartsårgang på cirka 62.000 børn er omkring 800 børn eller én procent ramt af de afslag på plads i den ønskede børnehaveklasse, som har fyldt meget i pressen de seneste uger. Resultaterne af KLs nye spørgeskemaundersøgelse viser, at cirka ni procent af en årgang eller 5400 børn søger optagelse på en anden skole end distriktsskolen. Af dem får 86 procent opfyldt deres ønske.
KL har også spurgt til kommunernes begrundelse for afslag. Ud over politiske begrundelser som ønsket om at fastholde børnene i landdistrikterne eller fordele antallet af tosprogede, handler det først og fremmest om økonomi. Hvis alle skulle have opfyldt deres ønske, ville det kræve, at man oprettede flere børnehaveklasser i en tredjedel af landets kommuner, viser undersøgelsen.
Skal afslagstallene nå endnu længere ned, bliver det meget dyrt - når kommunerne sig nej, er det jo, fordi klassen er fyldt op. I KL går vi ind for frit skolevalg, men ikke for absolut frit valg på alle hylder uanset prisen. Ønsker Folketingets partier dette, må de være parate til at betale for flere klasser, acceptere højere klassekvotienter, leve med større problemer med ghettoskoler og lukning af flere skoler i landdistrikterne. Og det plejer ikke at være de toner, vi hører fra Folketinget, siger Bjørn Dahl.
KL: Det frie skolevalg fungerer fint
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.