Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job

KL: Bland jer ikke i OK-forhandlingerne

Lærerne og KL kan selv, så bland jer ikke, lød opfordringen til regering og Folketing fra KL's formand. Det er vigtigt, at regeringen og Folketinget forstår dette, var det klare budskab på kongressens første dag, og det høstede klapsalver fra salen

Erik Fabrin roste lærernes indsats i folkeskolen

Foto: Klaus Holsting
Helle Lauritsen
Start debatten
11. september 2007, kl. 15:20

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring.

Start debatten

"KL og lærerne er enige om dette synspunkt, men man kan frygte, at der er stærke kræfter udefra, der vil blande sig. Det kan ellers meget vel være vores sidste chance for at løse arbejdstidsreglerne", sagde formand for KL Erik Fabrin.

Alle artikler om Kongres 07

Han understregede, at det handler om mulighed for at skabe en visionær ledelse, mere fleksibilitet, og at ledelsen får mulighed for løbende at prioritere indsatsen ud fra de aktuelle behov på den enkelte skole, samt at medvirke til et godt arbejdsmiljø på folkeskolerne. Som arbejdstidsreglerne er i dag med meget detaljerede lokale aftaler, er muligheden for at omprioritere i hverdagen en besværlig, tidskrævende og bureaukratisk proces.

Ej heller Anders Bondo ønsker indblanding fra centralt hold i overenskomstforhandlingerne. Til KL's formand Erik Fabrin sagde han:

"Vi ønsker ikke politisk indblanding. Det her skal vi klare selv, og det skal nok også lykkes. Med Bertels Haarder udtryk vil jeg sige, at vi skal vide, hvad der virker. Og når vi ved, hvad der virker, så har vi en chance for at nå i mål". Han var helt enig med Fabrin om, at KL og DLF har fælles interesser, og at engagement i skolen er afgørende. Derfor bakkede han også op om Fabrins forslag om et partnerskab i folkeskolen.

"Lærerne har helt afgørende betydning, og vi har brug for samarbejde med forældrene. Derfor lyder det godt med et partnerskab", sagde Anders Bondo.

Tak til lærerne

"Tak for lærernes indsats i den daglige gerning hjemme på folkeskolen", sagde KL-formanden, da han sluttede sin tale på kongressen. Han mente ikke, at KL manglede i opbakningen til lærerne i stormen sidste år, selv om DLF's formand efterlyste opbakningen fra kommunerne og fra KL i sin beretning.

"Det er vigtigt at holde fast i, at der er mere, der samler os end skiller", fremhævede han.

Erik Fabrin sagde, at KL anser folkeskolen for en kerneopgave og et flagskib. En folkeskole med høj kvalitet i undervisningen af det enkelte barn med gode lærere og god ledelse samt en økonomisk effektiv institution.

Erik Fabrin ønskede Anders Bondo Christensen tillykke med posten som ny KTO-formand og sagde, at han har stor respekt for ham og hans forhandlingsteknik.

Start debatten
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

KL: Bland jer ikke i OK-forhandlingerne

Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplaner
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS