Kirkegang

Ingen grund til at »male fanden på væggen«! Folkekirken har det godt, på trods af at mange yngre mennesker sjældent kommer i vore kirker, blandt andet fordi gudstjenesten af mange anses for kedelig, og det er svært at synge med på salmerne. Knud Nyboe Rasmussen kommer med den spændende tese, at den fornyede interesse for kirken og dens budskab kan skyldes, at velfærdsstaten og det demokratiske fællesskab ikke længere magter deres opgaver. Kirkens præster skal nu løse flere og flere op-gaver, som de sociale myndigheder og psykologerne før tog sig af. Vi vil ikke længere spises af med et »hvad synes du selv?« eller »det er da også synd for dig, at verden er gået dig imod«. Der er sket et skred i den danske befolkning, som nu vil have præsten til at hjælpe sig med at holde livet ud, som det er.

Bogen er en samling prædikener (samt et udvalg af velvalgte salmer og billedkunst til blandt andet fordybelse og perspektivering), der handler om at gå i kirke og om at være en kristen menighed, og samtidig er det en debatbog om kirkens vilkår, som betoner nødvendighed af engagement og understreger, at det i bogstavelig forstand er nødvendigt at bevæge sig. Men hvorfor nu arbejde med salmer i en dansk folkeskolehverdag? Jo, det skal vi, fordi mange præster i dag har et personligt budskab at videregive, som har rod i gudstjenesten, kirkeårets højtider, den evangeliske historie, og at der her er en nær forbindelse til vor egen nutid. Kirken er, som Grundtvig skrev det, bygget af levende stene. Og du er én af de levende stene. Det er dig og dit liv, det handler om.

En prædikensamling som denne vil være et oplagt bud på et tværfagligt samarbejde i for eksempel 9. klasse mellem dansk (retorik og formidling), kristendomskundskab (det kristne budskab i historisk og nutidig kontekst) og ikke mindst samfundsfag, hvor kirken kan trækkes ind som en meningsdanner om det gode liv og fremtidens samfund. Det ville være spændende, hvis der var nogle flere lærere, der ville vove forsøget med sådan et undervisningsemne.