Denne bog er spændende og anbefales til alle lærere, der tør binde an med at afprøve nye didaktiske koncepter. Bogens tema er væsentligt, også selvom det at gennemføre KIE-forløb vil sætte lærere i et interessant krydspres. På den ene side kravet om, at skolens elever skal kvalificeres til at være kreative, innovative og entreprenante (KIE), og på den anden side det alt for snævre faglighedsbegreb, der har vundet indpas i tænkningen om skolens formål takket være de senere års politiske krav om genopretning af et i denne bogs forstand gammeldags begreb om faglighed.
Bogens kombination af tekst og illustrationer er derimod håbløs! Allerede få sider inde i bogen bliver man grundigt træt af alle de smilende børn, planter i vækst og drivende skyer, der er tænkt til at forstærke bogens budskab. Det er en skam, for budskabet kunne formidles helt uden billeder.
Ud over nogle meget korte teoretiske betragtninger omkring bogens tre grundbegreber indeholder bogen en klar fremstilling af en didaktisk fremgangsmåde, lærere kan lade sig inspirere af, og nogle eksempler på "værktøjer", lærere kan bruge. Bogen tegner et tydeligt billede af lærerens arbejde med sin lærerrolle, og det er en styrke. Det kan nemlig gå grueligt galt! Hvis læreren ikke er indstillet på både at være rammesættende og kunne udholde retningsløshed, acceptere alt, hvad eleverne siger, og lytte til elevernes kreativitet, skal læreren ikke gå i gang med KIE.
Bogens værktøjer virker spændende, men kan først vurderes gennem afprøvning med kolleger og elever. En spændende bog, der fortjener at blive krøllet gennem flittig brug.
KIE-modellen
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.