Et nyt initiativ, der hedder 'generation i', lancerer nu hjemmesiden www.generationi.me, som kan bruges i undervisningen i skolen, når eleverne skal lære om tolerance og mellemmenneskelig forståelse.
"'Generation i' handler om at forstå forskellighederne, forstå hinanden, forstå det svære, forstå det anderledes, forstå det nye, forstå, at alle ikke er ens, og forstå, at alle ikke skal være ens. 'Generation i' i handler om åbenhed og forståelse" skriver initiativtagerne i en pressemeddelelse. En række kendte og interessante danskere blogger på www.generationi.me om forståelse. Siden vil løbende blive opdateret med nye videoer og blogindlæg. Man kan netop nu læse om komiker Frank Hvams to måneders back pack tur til Afrika, fodbolspiller Bajram Fetais indlæg om diskrimination i fodboldlivet og forfatter Sara Blædel om en ukendt alkoholiseret mand, der ændrede hendes liv. Ideen er at gøre "forståelse" interessant og spændene for unge, siger initiativtagerne.
Opgaver om tolerance Hjemmesiden indeholder også en side med opgaver, der er målrettet til de ældste klasser i grundskolen og elever ungdomsuddannelserne. Ideen er, at lærere kan benytte hjemmesiden til at sætte abstrakte begreber som åbenhed og forståelse på elevernes dagsorden. En folkeskoleklasse har været anvendt som testpanel og de var meget begejstrede for hjemmesiden.
Kendte danskere sætter tolerance på skoleskemaet
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.