I næste uge lancerer Fødevarestyrelsen og Sundhedstyrelsen den nye kampagne. De unge inviteres til at lave deres eget skwulp-team. I løbet af uge 47 og 48 skal de unge, hver gang de slukker tørsten i vand, registrere det på sitet. Dem, der er bedst til at skære ned på de søde drikke og indberette mest, vinder præmier.
De unge skal involveres i kampagnen
Projektleder Susanne Dunch er ernæring og husholdningsøkonom og har været med til at starte kampagnen maks. en halv liter sodavand eller saft om ugen og leg-dig-sund festivalen på Experimentarium. Hun står også bag den nye kampagne.
"Vi ville gerne slutte året med at lave en mere involverende information for de unge. Vi vil gerne have, at de selv skal ind og indberette. Så det blev konceptet. Vi håber, at vi kan få det drejet over i en mere positiv synsvinkel", siger Susanne Dunch.
Hun ser kampagnen som en opfølgning på de andre tiltag, hvor man gjorde meget for ar skabe en bevidsthed om, hvor meget plads der er til de søde drikke i kostindtaget.
"Vi tror, det her virker bedre på de unge. Når de selv bliver involveret er det med til at skabe en større bevidsthed", siger hun.
Skolerne er ikke med
Kampagnen bliver skudt i gang med hjælp fra blandt andre Ungdomsringen, FDF og Dansk Skole Idræt. Skolerne er ikke med i denne omgang.
"Vi har simpelthen været for sent ude. Vi kom først på det her omkring sommerferien. Hvis skolerne skulle have været med, skulle de have været involveret allerede i april måned. Men hvis det bliver en succes, så kan vi måske få mulighed for at involvere skolerne i anden omgang", lyder det fra Susanne Dunch.
Kampagnerne, der skal få os til at drikke mindre sukkerholdig væske, bliver evalueret i slutningen af året.
Kendt kampagne går nye veje
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.