Alt for få kender grundlovens paragraffer. Det skal der gøres noget ved.
Forlaget Prudentia har i flere år arbejdet med at udbrede kendskabet til grundloven og har tidligere udgivet lærebogen 'Kend din Grundlov'. Men nu skal der også syn for sagen. Nyeste tiltag er en vægplanche i tre farver om grundlovens 89 paragraffer.
Andre projekter er i støbeformen. Forlaget oplyser, at de i øjeblikket arbejder med 'Verdens børns grundlov' - barnets rettigheder - og 'FN's Menneskerettigheder'. De er begge i plancheform og skulle være klar i begyndelsen af 1997.
'Kend din Grundlov' i plakatform kan bestilles på telefon 3678 7100.
Kend din grundlov
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.