Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job

Katolske lærere i Nordirland truet på livet

Nordbelfast er blevet et farligt sted at undervise for Storbritanniens folkeskole-lærere. I det mindste, hvis de bekender sig til den katolske tro. For protestantiske terrorgrupper udstedte i den forløbne uge dødstrusler mod kvarterets katolske lærere og kaldte dem "legitime mål".

Bente Bundgaard
Start debatten
21. januar 2002, kl. 09:33

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring.

Start debatten

Truslen kommer efter mange måneders kontrovers over Holy Cross skolen, som netop ligger i Nordbelfast. Her har protestantiske beboere chikaneret de skolesøgende piger, så skolen fra tid til anden har måttet lukkes.

Den katolske skole ligger i et fortrinsvis protestantisk område, som

lidt efter lidt er ved at blive overtaget af katolske naboer. Det har ført

til spændinger, som er gået ud over skolen. Langt de fleste børn i Nordirland går i separate skoler alt efter, hvilken religion de er født

ind i.

Den lærer-fagforening, som organiserer størstedelen af de berørte

lærere, NASUWT, tog naturligvis kraftigt afstand fra dødstruslerne og greb oven i købet til et så usædvanligt middel som at indrykke en annonce i de

lokale aviser for at gøre opmærksom på problemet.

"Gennem hele de seneste års belastede historie har skolerne leveret

stabilitet og sikkerhed, mens disse kvaliteter desværre ofte har været

fraværende i andre områder af samfundet", stod der i annoncen, som var underskrevet af Eamonn O’Kane, generalsekretær for NASUWT i

Nordirland.

"At bringe denne sikkerhed i fare med den slags trusler er en

vanvidshandling, som kan få svære konsekvenser for de børn og unge, vi

underviser", stod der.

Truslerne rejste en storm af protester i Belfast, og fredag gik tusindvis af borgere i demonstrationer i centrum for at signalere deres støtte til lærerne og til postarbejderne, som også var blevet truet.

Måske på grund af de højlydte protester trak terrorgrupperne deres

trusler tilbage, og en af dem - Red Hand Defenders - meddelte oven i

købet, at den ville opløse sig selv. Den type udsagn bliver dog ikke altid

taget for gode varer i Nordirland, og befolkningen venter nu på at se, om

det faktisk passer.

Lærerne er gennem hele perioden blevet ved med at undervise, men de

nordirske sikkerhedsstyrker har forstærket deres overvågning af

Nordbelfast for at kunne yde bedre beskyttelse.

Start debatten
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Katolske lærere i Nordirland truet på livet

Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplaner
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS