Forskningsministeren skyder på Kommunernes Landsforening (KL), der skyder på Danmarks Lærerhøjskole, som maner til fred og samarbejde om en effektiv efteruddannelse af lærerne angående integrering af edb i undervisningen.
Forhandlingsspillet mellem stat og kommuner om bloktilskud er i fuld gang.
Et af de centrale temaer i år er spørgsmålet om hvem, der skal betale de mange computere til skolerne.
KL holdt for nylig en konference i Grenaa om 'Kommunerne i informationssamfundet' med deltagelse af 120 kommunale topembedsmænd og politikere.
Nu er det på tide, at kommunerne kommer i gang med seriøse indkøb af teknologisk isenkram til skolerne, sagde forskningsminister Frank Jensen, så der inden år 2000 er én computer per fem-ti elever.
Ifølge Forskningsministeriet er der i dag 40 elever om én tidssvarende computer.
Kommunal triumf
Men KL's embedsmænd havde gjort deres hjemmearbejde op til konferencen.
De havde opmålt folkeskolernes maskinparker og fundet ud af, at der i dag faktisk kun er 28 elever om én computer, indkøbt inden for de sidste tre-fire år.
Det tal kunne KL's formand Evan Jensen triumferende kaste i hovedet på Frank Jensens 40 elever per tidssvarende computer.
Forskningsministeren forsøgte at parere ved at sige, at ikke alle tre-fire år gamle computere er tidssvarende i hans forstand.
Mange af dem kan nemlig ikke bruges til den interaktive, multimediale pædagogik, som 'integrering af edb i undervisningen' i hans forståelse drejer sig om.
Denne duel på tal mellem KL og regeringen handler om såkaldt 'kassekamp'. Altså de årlige kommunaløkonomiske forhandlinger om, hvor mange milliarder kroner staten skal hælde ned i de kommunale kasser i form af bloktilskud.
I det slagsmål er de én til to milliarder kroner til IT (InformationsTeknologi) til skolerne, som Frank Jensen plejer at nævne, blevet et kommunalt våben.
- Hvis vores undersøgelse havde vist, at der stadig var 40 elever om én computer, kunne regeringen med rette sige, at kommunerne har forsømt at investere i maskiner, siger en kilde i KL.
- Men når tallet nu i løbet af bare et par år er kommet ned på 28, så viser det, at kommunerne er godt i gang med at købe computere ind til skolerne. Hvis det skal gå endnu hurtigere, så kan KL nu sige, at staten må betale.
Men disse små to milliarder kroner skal i givet fald ikke øremærkes, de skal bare ligge i 'rammen', som KL-formanden Evan Jensen plejer at sige.
Piccoline-spøgelset
Bag kulisserne ser dagsordenen imidlertid lidt anderledes ud. Et spøgelse går nemlig igennem KL's teknologikontor. Den såkaldte 'piccoline-effekt'.
For at komme med på edb-bølgen i begyndelsen af 1980'erne pumpede kommunerne et større antal computere af mærket Piccoline ud på skolerne, uden at lærerne var uddannet til at bruge dem i undervisningen.
Det var en fejlinvestering, der gjorde ondt, og den har sat sig som noget nær et traume i KL.
Derfor er det for kontorchef Hans Sylvest på KL's teknologikontor ikke afgørende, om der går fire, seks eller syv år med at komme ned på fem-ti elever per computer.
Det afgørende for ham er, at maskinerne bliver brugt, når de først er der.
- Det er glædeligt at se, at kommunerne har købt ret voldsomt ind af computere de sidste par år. Hvis den udvikling fortsætter, så når vi under alle omstændigheder Frank Jensens mål om ganske fåår. Så hvad er det, vi snakker om? spørger Hans Sylvest.
- Hardwaren er ikke problemet, den kommer uundgåeligt efterhånden, alene fordi presset fra forældrene er så stort. Det største problem er, at de fleste lærere er omkring 47 år, tilføjer Hans Sylvest.
- Og de har ikke, som børnene, de to timer om dagen til overs til at lege med en computer i, der kunne gøre dem til personlige brugere.
For Hans Sylvest er svaret efteruddannelse.
Metode-frihed
Skurken hedder Danmarks Lærerhøjskole.
- Hvornår finder Lærerhøjskolen ud af, at edb ikke er et nyt fag, men et redskab, der åbner for en ny måde at undervise på, siger Hans Sylvest.
- Det er ikke nok at oprette en ny afdeling for informatik og så give lærer Jensen et kursus i edb på en uge. Vi skal væk fra det tekniske og hen til det indholdsmæssige og pædagogiske, tilføjer han.
- Edb skal som metode gå på tværs af Lærerhøjskolens struktur og gennemsyre undervisningen i alle fagene, så der bliver efteruddannelse i eksempelvis edb-integreret tysk.
- Det er nødvendigt, ellers får landets 50.000 lærere aldrig lært det nye redskab at kende, der svarer til at gå fra runer til bog.
- Det kan give det klassiske problem med metodefrihed, men hvis man udelukker IT, så sejler vi mod afgrunden.
Efteruddannelsen vil kommunerne betale som altid, siger Hans Sylvest. For ham er spørgsmålet til Undervisningsministeriet og Danmarks Lærerhøjskole, om de vil gøre sig klar til det næste århundrede.
- På universiteterne og de tekniske skoler bruger man allerede informationsteknologi, så folkeskolen skal trækkes op til det niveau, siger Hans Sylvest.
Ønsker opfyldes
Uddannelseschef ved Danmarks Lærerhøjskole, Chresten Kruchov, stiller sig uforstående til Hans Sylvests kritik af Lærerhøjskolen.
- Vi har de sidste to-tre år oprustet kraftigt på netop integrering af edb i undervisningen, siger Chresten Kruchov.
Han anfører, at i 1995/96 gennemfører Lærerhøjskolen i alt 184 efteruddannelseskurser, der sætter særlig fokus på anvendelse og integration af edb i undervisningen.
Det svarer til 12 procent af Lærerhøjskolens samlede efteruddannelsesaktivitet i 1995/96. I tallet er ikke indregnet tænd-og-sluk-kurser.
- Man kan så diskutere om 12 procent er nok, men mig bekendt er der ikke nogen kommuner og skoler, der ikke har fået opfyldt deres ønsker, siger Chresten Kruchov.
Han vurderer, at de tolv procent vil vokse med årene, men påpeger at det vil ske i samspil med kommunernes ønsker blandt andet som følge af det nye taxametersystem, der for to år siden afløste finanslovsfinansieringen af Lærerhøjskolen.
- Det er nu i langt højere grad den enkelte kommune, der bestemmer, hvilke kurser vi opretter. Derfor samarbejder vi også med kommunerne om langsigtede efteruddannelsesplaner på tre-fire år, herunder hvad angår kurser i edb-integrering, siger Chresten Kruchov.
Er Lærerhøjskolen gearet til edb-integrering?
- Vi er gearet, og vi gør alt for at blive det i endnu højere grad. Der er ingen på Lærerhøjskolen, der er imod informationsteknologi. Alle afdelinger er i gang med integrering af edb.
- Men der er ingen, der har givet os øremærkede midler til informationsteknologi. Regeringen har givet os taxametersystemet, og det er det. Vi presser så i øjeblikket vores økonomi til det yderste til anskaffelse af maskiner.
Chresten Kruchov understreger, at informationsteknologi ikke, som man ellers af og til kan få indtryk af, er svaret på alt, men at IT naturligvis skal bruges i undervisningen, hvor det er kvalitetsfremmende.
- Vi håber, at de igangværende udviklingsprojekter kan være med til at pege på nye veje. Her tænker jeg blandt andet på de udviklingsprojekter, som Lærerhøjskolen netop nu gennemfører sammen med Undervisningsministeriet og tre kommuner, siger Chresten Kruchov.
Kassekampen raser
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.