Undervisningsministeriet ranglister skolerne efter afgangskarakterer korrigeret for forældrenes sociale baggrund.

"Der er virkelig grænser for, hvor langt man kan bære anvendelsen af social korrigering. Jeg har som statistiker arbejdet med det i mange år og bruger det ind imellem selv, men når man ser, hvordan Krevi - Det Kommunale og Regionale Evalueringsinstitut - sidst brugte metoden, så er det simpelthen det værste, jeg har set. Det bliver noget vrøvl", siger Peter Allerup med henvisning til et af de mange tidligere forsøg på karakterranglister. Folkeskolen.dk interviewede Peter Allerup umiddelbart før offentliggørelsen af dem første officielle rangliste over skolerne.

Ideen bag social korrektion er, at velhavende veluddannede forældre får børn med muligheder for høje karakterer. Hvis man så trækker effekten af elevens sociale baggrund ud, så får man den rene effekt, som skolen står for.

"Det er noget vrøvl. Det bærer metoden langt ud over, hvad man kan bruge den til. Jeg undrer mig over, at ikke flere er gået på banen og har sagt, at "nu stopper festen". Sådan kan man ikke se på skoleeffektivitetsmål", siger Peter Allerup.

"Det, Undervisningsministeriet vil med ranglisten, er at benytte en velkendt økonomisk model indenfor et område, som den ikke fortjener så håndfast en brug af. Man kan kun korrigere, hvis der er en direkte sammenhæng. Ved social korrektion ser man på forældrenes uddannelse, erhverv og indkomst - for det er de oplysninger, man kan finde. Men det er håbløst at tro, at der skulle være en direkte sammenhæng mellem dét og så elevernes skoleresultater", siger Allerup.

80 procent af skolerne er ens

Peter Allerup undrer sig over undervisningsministerens beslutning. Han påpeger, at Beatrice Schindler Rangvid, der er forskningsleder og cand polit i AKF, netop for ministeriets rådgivende organ Skolerådet har udarbejdet en undersøgelse, der viser, at hvis man inddrager så mange "hjemlige forhold" som muligt i en korrektion af elevernes karakterer i afgangsprøven, så ligger 80 procent af skolerne stort set ens.

Derfor er det at stikke forældrene blår i øjnene, hvis man fra ministeriets side fortæller, at forældrene skal kunne bruge sådan en rangliste til at se, hvilke skoler der er bedst og dårligst.

Skolerne hopper op og ned på listen

Professoren påpeger, at ligesom afgangskaraktererne på mange skoler hopper op og ned fra år til år, så vil de også gøre det, når karaktererne er socialt korrigeret. Skolerne vil altså flytte sig op og ned af en social korrigeret rangliste år for år, som man også har set det på tænketanken Cepos's socialt korrigerede ranglister.

"Pisa-undersøgelsen nævner negativ social arv i deres tekniske rapport, og den er stærkere i nogle lande end i andre. Det diskuterer man i den tekniske rapport. Men Pisa laver ikke socialt korrigerede ranglister. Det kunne de ikke drømme om - ikke efter dén opskrift. Pisa offentliggør rå-tal på social arv, og man diskuterer, hvorfor der er en social sammenhæng, men man rangordner ikke", siger Allerup.