Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Nationale test

Kan elever egentlig fritages? Læs ministeriets svar

Kan man bede om at få fritaget sit barn fra de nye nationale test? Det har vi spurgt Undervisningsministeriet om.

Elever laver nationale test på Trørødskolen
Foto: Pernille Aisinger
Maria Becher Trier
Maria Becher Trier Journalist
2 kommentarer
1. september 2026, kl. 15:38
2 kommentarer

Jeg ønsker ikke, at mine børn skal tage de nationale test.

Det har tidligere lærer og nu bæredytighedskonsulent i Friluftsrådet Mette Lindorff Hejn meddelt sine børns skole, fortalte hun i sidste uge til både Folkeskolen og TV2.

Men er det egentligt tilladt at fritage elever fra de nationale test? Det har vi spurgt Undervisningsministeriet om.

Ministeriet skriver, at nationale test er en obligatorisk del af undervisningen, og at det derfor vil blive takseret som ulovligt fravær, hvis eleven ikke tager testen.

Der er imidlertid mulighed for, at skolelederen i ”særlige tilfælde” kan fritage en elev.

Det kræver, at ”skolelederen vurderer, at eleven på grund af betydelig funktionsnedsættelse eller utilstrækkelige danskkundskaber ikke vil kunne gennemføre testen med et resultat, der kan bidrage til kvalificering af den løbende evaluering,” oplyser Undervisningsministeriet.

Mange svarer, at de overvejer det

I forbindelse med Folkeskolens artikel om Mette Lindorff Hejns ønske om, at hendes børn skal fritages, spurgte vi læserne i en åben onlineafstemning, om de selv kunne finde på at fritage deres børn.

Her lød 59 procent af svarerne i den ikke-repræsentative afstemning, at de godt kunne finde på at fritage deres egne børn. En fjerdedel svarede, at det ikke kunne finde på det (andelene er fratrukket andelen, der svarede 'jeg er ikke lærer', redaktionen).

Læs også

Featured image for Lærer fritager sine børn fra nationale test: Vil du gøre det samme?
Civil ulydighed

Lærer fritager sine børn fra nationale test: Vil du gøre det samme?

”Så bliver det ulovligt fravær”

Formand for Skolelederforeningen Dorte Andreas fortæller til Folkeskolen, at hun ikke for tiden har hørt om skoleledere, der oplever, at forældre nægter at lade deres børn deltage i nationale test.

Men hun er ikke i tvivl om, hvad konsekvensen er, hvis det sker.

”De nationale test er obligatoriske. Det må man fortælle forældrene og sige, at hvis deres barn ikke deltager, så bliver det betragtet som ulovligt fravær. Det er konsekvensen,” siger Dorte Andreas.

Hun peger samtidig på, at en skoleleder først og fremmest kan forsøge at tage dialogen med forældrene.

”Som skoleleder kan man tage en samtale med forældrene om, hvad det betyder for eleverne at være med til nationale test og begrundelserne for, hvorfor vi holder dem.”

Hvis forældrene fastholder beslutningen om, at deres barn ikke skal deltage, og i stedet holder barnet hjemme, er mulighederne ifølge Dorte Andreas begrænsede for skolelederne.

”Holder de fast, eller holder barnet hjemme, så bliver det ulovligt fravær. Men det er de muligheder, der er, og det er ikke de store sanktioner.”

2 kommentarer

Læs også

  • ”Hvis det ikke er gået godt, så tænker jeg bare på, hvordan jeg kan gøre det bedre næste gang”
    Nationale test

    ”Hvis det ikke er gået godt, så tænker jeg bare på, hvordan jeg kan gøre det bedre næste gang”

  • Elever laver nationale test
    Nye test

    Helt nye nationale test skal igen bruges til at se, om skoler underpræsterer

2 relaterede artikler
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Kan elever egentlig fritages? Læs ministeriets svar

Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplaner
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS