Dansk Folkeparti har efter sit årsmøde for nylig besluttet at bede undervisningsminister Bertel Haarder om at nedsætte et embedsmandsudvalg, der skal undersøge undervisning og undervisningsmaterialer:
"Vi har alle en interesse i at undersøge de påstande om indoktrinering, som mange unge mennesker giver udtryk for i disse tider. Det er en alvorlig situation, som ikke kan skubbes til side på grund af berøringsangst over for emnet", siger partiets skoleordfører Martin Henriksen.
SF's Ungdom ser en ekstremt farlig udvikling i Dansk Folkeparti Ungdoms synspunkt:
"Jeg vil gerne spørge DFU om, hvilket statsligt organ der skal diktere hvad en lærer må udtrykke og ikke udtrykke? Den reelle konsekvens af DFU's synspunkt er, at man laver en statslig styring af ret og vrang. Det kan kun lade sig gøre i et totalitært system. DFU's kampagne har retning mod noget meget ubehageligt", siger landsformand for SF's Ungdom, Astrid Krag.
På DFU's website melddinlaerer.dk opfordrer ungdomsorganisatioonen elever til at klage over deres lærer, hvis han eller hun forsøger at mase sin holdninger ned over eleverne. SFU lancerer på mandag en modkampagne, tag-stilling.dk, hvor SFU opfordrer børn og unge til debat om, hvilket samfund de ønsker i fremtiden.
Kampagner om lærer-indoktrinering
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.