Kald det, hvad fanden du vil

Hvor har vi godt af at læse sådan en bog - alle sammen! For mørkerædde er det sundt at læse om denne elskelige og meget genkendelige iranske familie, som er svære at se som andet end ganske almindelige mennesker med håb, drømme og hverdagsproblemer. For halalhippier er det sundt at blive latterliggjort i de velmenende, men dybt kunstige kvinder Camilla og Pernille, som bare synes, at alt fremmed er spændende, og derfor febrilsk forsøger at fremtvinge en splittet identitet i de unge "andengenerationsindvandrere". For lærere er det sundt at få et skub af de komiske beskrivelser af kulturmødet i undervisningen. Og for unge er det et mindst lige så sundt kig ind i alle de finurlige personligheder. Fortælleformen er spøjs, og det er ikke for den store litterære eller fortælletekniske kvalitet, man skal vælge denne bog. Men hver eneste side byder på situationer, som alle kan nikke genkendende til og grine eller græde over for deres tragikomik. Hvis man har elever, som er læsekompetente nok, vil bogen være perfekt som afsæt for en diskussion af det multietniske samfund, men desværre kræver den nok en anelse mere læseiver, end den gennemsnitlige 8.-9.-klasse-elev kan forventes at frembyde. For den vante læser vil den dog være en lækkerbisken, og de korte afsnit med hver sin situationsbeskrivelse gør, at man sagtens kan vælge tekststykker ud til fælleslæsning. Brug den, den er sjov og svært tankevækkende. Og selv om den foregår i Sverige, er beskrivelsen lige så rammende i Danmark.