Kære Dagbog, jeg er død

Forfatteren har gennem nogle år skrevet en gyserroman om måneden, som også herhjemme udgives hver den trettende. For ikke at kede sig i de mellemliggende dage har han søsat en ny serie månedsbøger, som ifølge forlaget henvender sig til lidt større børn.

Jeg tvivler dog på, at de tiårige vil holde sig fra dem, og det tager de da heller ikke mere skade af end at fortælle godnathistorier til hinanden, når lyset er slukket på lejrskolen.

Bøgerne er fermt skruet sammen. Rammen er amerikansk middelklasse-junior-high-miljø, og det har også i andre sammenhænge vist sin tiltrækningskraft over for målgruppen.

De overnaturlige elementer følger konsekvent deres egen indre logik, og oversættelsen er udmærket.

Derimod er persontegningen flad og klichepræget. Netop miljøets forudsatte velkendthed bevirker, at forfatteren kan slippe af sted med kun at antyde nogle stereotyper. Det gør bøgerne temmelig ubrugelige til litteraturundervisning, selv om elevmotivationen ville være høj.