Kæmpe datamateriale: De dygtigste lærere undgår de mest udsatte skoler

Skoler med mange socialt udsatte elever har sværere ved at tiltrække kvalificerede lærere end skoler i områder med en god socioøkonomi.

Det problem står tydeligt frem, når OECD kigger på de danske skolelederes besvarelser i den internationale Talis-undersøgelse. Og nu viser en forskningsartikel fra Vive et tydeligt mønster i, hvor de bedst kvalificerede danske lærere søger job.

Allerede lige efter eksamen får flest nyuddannede lærere med karakterer i den øverste halvdel job på den fjerdedel af folkeskolerne, hvor forældrene har den højeste indkomst.

Omvendt udgør dem med et karaktergennemsnit i den lavere halvdel flertallet på skoler i fattigere områder.

Forskerne har gransket et stort datasæt over, hvor tilfældigt udvalgte lærere har arbejdet i løbet af de første 15 år efter,, de dimitterede fra læreruddannelsen.

Her har de fulgt 10.000 lærere, og som tiden går, forlader de dygtigste de udsatte skoler og erstattes af nogle med ringere karakterer fra læreruddannelsen.

Også på skolerne i de ressourcestærke områder, er der en del af de ’dygtigste’, der søger væk over tid, men frafaldet er mindre, viser databasestudiet, som er gennemført af professor Nicolai Kristensen og forsker Rasmus H. Klokker.

”Vi kan se, at på den fjerdedel af skolerne, hvor forældreindkomsten er lavest, ansætter man flest lærere, der klarede sig relativt dårligst på læreruddannelsen. Andelen starter på 57 procent af lærerne, og efter 15 år er det 70 procent, så det bliver altså en større andel med tiden,” fremhæver professor og forsker på Vive, Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd Nicolai Kristensen.

”Det synes vi faktisk er lidt alarmerende”.

Svensk forskning: Skadeligt for det psykiske helbred

I Weekendavisen peger journalist Anders Boas på et nyt svensk studie, som viser, at svenske lærere i højere grad sygemelder sig med stress og psykisk udbrændthed på socioøkonomisk udfordrede skoler.

Med andre ord risikerer man altså sit helbred ved at arbejde på de mest udfordrede skoler, og på den måde kan det altså være klogt af lærerne at søge væk, når de har mulighed for det.

Men flere og flere undersøgelser viser altså, at vi – også i Danmark – har et problem med at tiltrække og fastholde dygtige lærere på de skoler, hvor udfordringerne er størst.

Ikke et spørgsmål om lønnen

Undersøgelsen viser også, at 40 procent af lærerdimittenderne helt har forladt undervisning i grundskolen efter 15 år.

Løsningen er ikke højere løn, peger studiet på. For ifølge Nicolai Kristensen er uddannede lærere faktisk villige til at gå ned i løn for at komme væk fra jobbet:

”Så det handler mere om arbejdsvilkår. Lige nu taler man om at reducere klassekvotienten i indskolingen – men ikke om at sætte særligt ind på visse skoler. Dér kunne man jo måske godt skele til socioøkonomi,” siger Nicolai Kristensen.

Forsker: Hvorfor ikke starte, hvor behovet er størst?

Han peger på, at flere analyser fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd viser, at der er sammenfald mellem skoler med en svag socioøkonomi blandt forældrene og mange, der ikke består folkeskolen og dermed får adgang til videre uddannelse.

”Man kunne jo også ønske sig tolærerordninger, som kunne give bedre tid til undervisningsdifferentiering, til at holde ro og håndtere særlige udfordringer. Og hvis vi ikke har råd til at gøre det alle vegne, så kunne man jo starte dér, hvor behovet er størst.”

Forskeren peger også på, at hvis man indfører tolærerordninger som et generelt løft til hele det danske skolevæsen, så peger den nye analyse på en risiko for, at de socioøkonomisk stærke skoler kan tænkes at støvsuge alle de bedst kvalificerede lærere til sig og efterlade de mest udsatte skoler med endnu større problemer med at skaffe kvalificeret personale.