Jyllands-Posten vil offentliggøre karakterer på skole-hitliste

I går søndag bragte Jyllands-Posten i avisen og på Internet hitlister over, hvilke skoler, der har den højeste gymnasiefrekvens og over, hvor flest af de elever, der gik i 8. klasse i 1988 i dag har en videregående uddannelse og et fast arbejde. Avisen har samlet oplysninger fra Danmarks Statistik i en database, hvor man kan gå ind og søge på sin lokale folkeskole og se blandt andet, hvordan forældrenes arbejdsmæssige status er på den pågældende skole, hvor mange tosprogede elever, der er med videre. Og så har avisen altså bragt hitlister over, hvilke skoler, der sender flest elever videre i uddannelsessystemet og fra hvilke skoler, flest elever er havnet i arbejdsløshed.

Ikke overraskende viser statistikken, at der er flere studentereksamener blandt de unge i "whisky-bæltet" nord for København, mens der blandt andet er flere fynske landkommuner på listen over kommuner med færrest studenterhuer. Men avisen har også analyseret tallene på andre måder. Hvis man kigger på forældrenes husstandsindkomst og ser på, hvor mange af de elever, der i 1997 gik i 8. klasse, som siden gik i gymnasiet, så er det eleverne ved to islamiske friskoler, der især har brudt den sociale arv. Her har flere elever, end man kunne forvente ud fra husstandsindkomsterne, taget studentereksamen.

Avisens initiativ kritiseres fra flere sider, blandt andet af både formanden for Lederforeningen Jens Færk og formanden for Danmarks Skolelederforening Erik Lorenzen.

Men Jyllands-Posten stopper altså ikke her. Journalisterne har forsøgt at få Undervisningsministeriet til at udlevere 9. klassernes gennemsnitskarakterer i ale fag fra samtlige danske skoler, men det har ministeriet nægtet. Det er nu op til Folketingets ombudsmand at tage stilling i sagen.