"Julemandens Hemmelighed" er ikke blot historien om de farer og forhindringer, julemanden og hans kone skal igennem for at sikre julen og gaverne til verdens børn, nej, det er så sandelig også et rigtig godt eksempel på, hvordan en god historie, et eventyr, skal fortælles.
Her skal nævnes de to ærværdige skuespillere og fortællere Henrik Zangenbergs og Helene Anja Jensens flotte plastiske formåen på scenen, deres overblik og skift mellem karakterer med meget få sceniske effekter - skuespillerne optræder i deres eget tøj uden kostumer omkring meget lidt scenografi. Denne formiddag blev der både grinet og gispet fra publikumsrækkerne.
Forestillingen er et rigtigt juleeventyr. Den egner sig som optakt til julen for børn fra tre til ni år, men kan gøre stor gavn hos ældre elever, der beskæftiger sig med eventyr i undervisningen. Udgangspunktet skal i den sammenhæng være analysen. Hvorfor? Fordi en god historie kan fortælles på mange måder. Der findes talrige eksempler på litterær forskning, som, med mere eller mindre succes, har forsøgt at dissekere et vellykket, opbyggeligt fortalt forløb.
De fleste dansklærere har undervist i eventyr og har benyttet sig af aktantmodellen, som benytter sig af personer, deres positioner og indbyrdes relationer i et fortalt forløb. "Julemandens Hemmelighed" er et klasseeksempel og kan netop pædagogisk anskueliggøre eventyrets opbygning.
Derfor bør forestillingen ramme bredere end de tre-niårige. At de lidt ældre elever tilmed får julestemningen ind under huden, kan kun være en fordel.
Julemandens Hemmelighed
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.