Jul: Tosprogede elever elsker også jul

Mens juletræet med sine lys stråler fra skurets tag, hænger julehjerter og guirlander til pynt i hver en krog på Rådmandsgades Skole på Nørrebro. Selvom der er mange tosprogede elever, fylder julen meget på skolen. Traditionen tro har årets klippe-klistre-dag allerede sørget for masser af glitrende glanspapir på vægge og i vinduer - og alle eleverne er med, når 0.-3. klasse går i kirke lige før jul.

En del af den danske kulturarv For skoleleder Lise Egholm er det vigtigt, at alle eleverne lærer, hvad julen handler om.

"Julen fylder meget i Danmark, så når man bor her, skal man også vide, hvorfor danskerne holder jul. Vi skal ikke underkende vores kultur, så på morgensamlinger og i klasserne taler vi meget om adventskranse, julehjerter, juletræer og alle de andre ting, der hænger sammen med den danske jul", siger hun.

Lise Egholm lægger vægt på, at alle elever deltager i juletraditionerne uanset religion. Men hun mener også, det er vigtigt at respekten omkring religion gælder deres religioner ligeså meget som kristendommen. Derfor siger man også "Glædelig Eid" på skolen, og andre religioners højtider bliver også fejret.

Kirke uden gudstjeneste På Tingbjerg Skole i København er julen også i fokus på trods af tosprogsandelen. På skolen er der juleklip, luciaoptog og julefest med boder, og skoleleder Joy Frimann Hansen oplever, at eleverne synes, det er rigtig sjovt at holde jul. Ligesom på Rådmandsgades Skole har Tingbjerg Skole holdt fast i den gamle tradition med at gå i kirke lige før jul.

"Vi holder ikke mindre jul end alle mulige andre danske skoler, og derfor skal vi også i kirke. Men vi kalder det ikke for en gudstjeneste, for det handler ikke særligt meget om kristendommen. Vi synger julesange, jeg holder tale, og præsten fortæller om julen. Men vi beder ikke, for vi respekterer, at en stor del af vores elever ikke er kristne", siger Joy Frimann Hansen.

Både Eid og jul Både Rådmandsgades Skole og Tingbjerg Skole holder desuden også Eid-fest efter ramadanen. Det samme gør sig gældenden på Søndervangskolen i Viby ved Aarhus, hvor årets Eid-fest i Søndervang/Rosenhøj-kvarteret i år blev holdt på skolen.

"Derfor holder vi også julefesten på onsdag på skolen", fortæller skoleleder Rani Hørlyck. "Så kommer nissen, vi skal klippe julepynt til træet, spise æbleskiver og gå rundt om juletræet. Børnene glæder sig - de elsker jul!"

Julefesten er en fest for hele kvarteret præcis som Eid-festen. Men også resten af december jules der på Søndervangskolen.

"Vi holder jul som alle andre skoler", understreger Rani Hørlyck, der er leder af en skole, hvor 85 procent af eleverne har en anden etnisk baggrund end dansk.

Rani Hørlyck har ikke oplevet nogen kritik af skolens julefejring, og diskussionen om kirkebesøg op til jul har ikke været aktuel, fordi Søndervangskolen er en af de skoler, der ikke har haft tradition for at gå i kirke.