Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Anmeldelse

Jul hele året

Klik for at skrive manchettekst.

Tove Kettner Heiberg
Start debatten
13. oktober 2011, kl. 02:25

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring.

Start debatten

"Hvis du læser denne bog i julemåneden, må du kun læse ét kapitel om dagen. Basta! Det står simpelthen i Christian d. 5.s Store Danske Julelov!" Således slutter forordet i anden udgave af Thomas Windings kalenderbog. De 24 kapitler kan dog lige så godt læses resten af året, selv om historien begynder og slutter en juleaften.

Titel: Jul hele året

Forfatter: Thomas Winding

Illustrator: Peter Bay Alexandersen

ISBN: 978-87-626-0740-5

Pris: 149,50 kroner

Sider: 204 sider

Type: Bog

Forlag: Carlsen

Det er en underfundig fortælling om nisser og deres venner samt om kampen mellem det gode og det onde. Den foregår på Bornholm, hvor nisserne Visse og Vasse vågner i en hule under jorden efter mange hundrede års søvn.

En ond og grisk købmand har taget magten over byen. Købmanden og hans kone udnytter tjenestefolk og snyder og bedrager. Købmandens gode og fattige bror, der er fisker, plyndres og chikaneres.

Nisserne får travlt. Ved hjælp af to kaniner, andre nisser, en "månepige", et stykke af solen og byens indbyggere får de til sidst bragt orden i det bornholmske univers, hvor nutid, fortid og fremtid på uforklarlig vis går op i en højere enhed.

Fortællingen er krydret med en række vers og sange, der kommenterer begivenhederne.

Det er en fornøjelig bog med flere lag både i bogstavelig og i overført betydning - lige fra en sjov forklaring på, hvordan de røgede sild blev "opfundet", til filosofiske overvejelser over godhed og ondskab. Ordsprog og talemåder har deres helt særlige placering i dette fabulerende univers, der er forsynet med flotte farveillustrationer.

Bogen er trykt på glittet papir, hvad der er godt for illustrationerne, men ikke det mest læsevenlige.

Bogen anbefales til oplæsning for børn fra syvårsalderen og til selvstændig læsning fra tiårsalderen.

Start debatten
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Jul hele året

Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplaner
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS