Jordens arbejdere

Nu kunne man jo af titlen tro, at det handlede om landarbejdere, og det gør det da også for en stor del. Men også kun en del, for det handler om hele Jordens arbejdere, og dem er der mange af, og de har det ikke alle lige godt. Det havde de heller ikke herhjemme for 50-100 år siden, men i dag er arbejdere i Danmark en truet og sjælden art, så sjælden, at man har et særligt arbejdermuseum.

Her har man frem til efterårsferien, altså i 2005, en særudstilling med titlen »Jordens arbejdere« foruden de faste udstillinger om vore hjemlige af slagsen. Dette hæfte i A4-format knytter sig til særudstillingen, men har man ikke mulighed for at besøge denne, vil det kunne bruges uden. Her fortælles om de arbejdsvilkår, som bydes de mennesker, børn og kvinder for en stor del, som fremstiller de fine mærkevarer, vi til daglig kan gå at blære os med.

Man kan dog hurtigt få en dårlig smag i munden, for det er nette sandheder, der her lægges for dagen faktisk tåler de dårligt dagens lys. Hæftet fokuserer på disse forhold, især på nogle, som kan tænkes at være særligt vedkommende for unge mennesker: Arbejdsvilkårene ved fremstillingen af sportssko, mobiltelefoner og mærketøj, men også mange andre emner behandles. Det er ikke morskabslæsning.

Netop i dag har jeg læst om, at Arla har mistet et par procent af sin markedsandel, fordi man var slemme ved de små producenter. Det brød kunderne sig ikke om, og selv om det kun er en lille sten i Arlas store sko, kan det, netop som sådan en, mærkes. Så nu beder Arla om godt vejr.

På samme vis kan hæftet her også fortælle om nogle fremskridt, hvor forbruger- og dermed detailhandelskrav kan flytte lidt og afhjælpe de umenneskelige forhold selv i fjerne egne, hvor produktionen sker bag høje pigtrådshegn i såkaldte sweat shops. Det kan altså hjælpe, når man blot står sammen og er mange nok. Det er netop, hvad fagforeninger handler om, men undervisning herom vil også være en god hjælp.

Hæftet er skrevet og udstyret, så det nok skal fange elevernes interesse, og de behøver ikke alle sammen læse det hele for at forstå sagens alvor. David Beckham fik i 2003 21,5 millioner kroner fra Nike, mens den, der syede hans sko, fik 24,50 kroner om dagen. Og der er meget mere af samme skuffe. Så luk ørerne for pastor Krarups præken, vores næste findes også på den anden side af kloden, og vi kan gøre noget, også blot ved ikke at gøre noget, for eksempel at købe bestemte varer.