Under overskriften "Nye tider" møder formand Anders Bondo Christensen, næstformand Stig Andersen og fagligt udvalgs formand Jon Kowalczyk Lærerforeningens medlemmer ved 22 møder fra den 12. marts til den 22. april rundt omkring i Danmark.
"Vi skal gå efter en arbejdstidsaftale, der spiller sammen med skolens og den professionelle lærers virkelighed. Derfor er det afgørende, at du og dine kolleger går aktivt ind i debatten, så kongressens krav til arbejdsgiverne afspejler jeres ønsker og forventninger til en aftale", lyder Anders Bondo Christensens opfordring til medlemmerne forud for debatten.
"Vi skal gøre op, om vi er parate til at smide den form for sikkerhed, der ligger i, at det hele er opgjort i tid, og bevæge os over i en anden model, hvor det er den enkelte lærer selv, der udmønter sin arbejdstid - naturligvis under forudsætning af, at vi kan aftale et fornuftigt sikkerhedsnet for den enkelte", har Anders Bondo tidligere sagt i Folkeskolen.
Jon on tour med Anders og Stig
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.