Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job

Jørn Lund: Giv lærerne 5000 kroner mere i løn

Detailstyring, kontrol og konkurrencekrav ødelægger uddannelsessektoren, advarer Jørn Lund i ny bog.Han foreslår en kommission med myndighed til at foreslå radikale ændringer på uddannelsesområdet og mere løn til lærere. Haarder er åben for kritikken

Pernille Aisinger
Pernille Aisinger Journalist
Thorkild Thejsen
Thorkild Thejsen Tidligere chefredaktør
Start debatten
13. april 2007, kl. 10:03

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring.

Start debatten

Når det gælder uddannelsesspørgsmål er nøglebegreberne i dag økonomi, konkurrence, evaluering og ledelse. Og sådan som udviklingen går, er der er fare for, at kvaliteten falder, og at vi udvikler os til globale landsbytosser, skriver professor Jørn Lund, der er direktør i Det Danske Sprog- og Litteraturselskab, i bogen 'Det faglige løft - om greb og misgreb i uddannelse og forskning', som udkommer i dag.

Uddrag af Jørn Lunds 'Det faglige løft'

http://www.folkeskolen.dk/DebateShowPost.aspx?DebateForumId=14&DebateThreadId=2981

"Den evindelige kritik af skolen kan medføre, at vi demotiverer en masse lærere ved at give dem en taberfornemmelse, derfor er der ingen vej uden om. Lærernes anseelse skal hæves", siger Jørn Lund til folkeskolen.dk.

Når de skal honorere større faglige krav og opkvalificeres, må de have højere løn, mener han.

"Giv lærerne 5.000 kroner mere om måneden, det vil virke. Og hvis folk skal synes, at de fortjener det, så må lærerne samtidig i højere grad kvalificere sig på det kriterium, som folk har respekt for, nemlig det faglige."

Uddannelsessektoren er i krise

Jørn Lund er positiv over for den nye læreruddannelse, men mener, at hele sektoren er i krise. Derfor skal lovens udmøntning følges nøje.

"De små lærerseminarier optager revl og krat for at få studerende nok, og økonomien er afhængig af, hvor mange der består, så både indgangs- og udgangsniveauet er altså truet af, at man lader folk slippe igennem. Vi ved, at antallet af skemalagte timer er faldet med 40 procent på blot tre år, samtidig med at de studerendes deltagelse i undervisningen er for nedadgående", siger han.

Jørn Lund mener derfor, og der bør nedsættes en kommission, som kan foreslå ændringer.

"Der skal sikres højere optagelseskrav for studerende, en ordentlig efteruddannelse af seminariernes undervisere og en anden model for finansieringen, så det ikke koster seminariet penge at dumpe en studerende. Systemet er kriseramt, derfor forslår jeg, at der nedsættes national kommission, der får myndighed til at forslå radikale ændringer på tværs af uddannelsessystemets traditionelle skel og kulturer", siger han.

Undervisningsminister Bertel Haarder er ikke afvisende over for en kommission.

"Mit korte svar er, at hvis han selv vil stille sig til rådighed som formand, så vil jeg da overveje det. Men hvis vi skal have en kommission, skal vi være helt sikre på, at det ikke bliver en syltekrukke. Og vi skal være helt sikre på, hvad det er for en ekstra styrke vi vil have ud af, at det er en kommission. Man skal altid overveje sådan noget meget grundig", siger han til folkeskolen.dk og understreger, at han har et åbent sind over for kritik og forslag fra Jørn Lund.

"Jeg synes, at vi skal tage hans kritik og forslag alvorligt og bruge dem positivt", siger han.

Start debatten
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Jørn Lund: Giv lærerne 5000 kroner mere i løn

Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplaner
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS