Hvor er det dejligt endnu en gang at få bekræftet, at de danske jøder lever moderne liv og er vældig pragmatiske i deres forskellige måder, hvorpå de kan udføre deres trosliv. Bogen om jødedom er skrevet af den meget lærde pensionerede overrabbiner Bent Melchior, og det må siges, at han er en vældig god fortæller. Sproget er levende, grundigt og letlæst, og læseren føres ind i, hvordan jødernes aktuelle liv hænger tæt sammen med indholdet i de bibelske fortællinger. Der bliver gjort grundigt rede for jødernes ugentlige hviledag, sabbat, de årlige fester og traditioner. Desuden ses der på forskellige opfattelser af etiske og religiøse spørgsmål herunder seksualitet og spiseregler. Men der står intet om, hvorvidt de danske jøder diskuterer deres eventuelle fremtid. Er det, fordi det er for følsomt, eller er det, fordi det bare ikke interesserer Bent Melchior, hvorvidt det mosaiske trossamfund bliver stadig mindre eller ej?
Det er sagt før, og nu siges det igen: Se så at få købt bøgerne i denne serie. De er virkelig en fornøjelse at bladre i, læse i og få oplysninger i. De store elever fortjener det og læreren med.
Jødedom
Vi har lavet en ny flot platform. Desværre kunne vi ikke flytte de gamle profiler, så hvis du vil kommentere en artikel, skal du oprette en profil. Og er du ny i debatten – så velkommen til. Tjek eventuelt vores retningslinjer for debatten.
Tak fordi du deltager.