Den schweitziske tegner Claude Derib, som er kendt som ophavsmanden til Yakari og Buddy Longway, har skabt dette album om sportspigen Jocelyne, kaldet Jo, der er kæreste med musikeren Pierre.
Begge har deres at se til.
Jos lillesøster turer omkring i et musik- og misbrugsmiljø med en musiker, og Jo prøver at få hende på bedre tanker og optræder selv som et godt eksempel og som forældrenes stolthed.
Pierres storebror er død af Aids. Og i skammen over dette opfinder han en løgn, som dog indhenter ham. Men Jo hjælper ham over krisen.
Ved et tilfælde opdages det, at Jo også har Aids. På grund af en enkelt aftens ubetænksomhed.
Pierre og Jo fortsætter deres liv sammen - med en fælles livsvilje og en ømhed over for hinanden.
Historien har således to vigtige pointer: Man kan blive smittet ved en enkelt ubetænksomhed, og man kan godt leve et værdigt liv sammen med og når man er en smittet.
Albummets billeder er intense og fængende, historien fungerer. Efter fiktionsdelen er der en række opslag med ekspertoplysninger om Hiv og Aids.
Derfor vil dette album givetvis være en kærkommen fornyer i sundhedsundervisningen og en god tegneserie til danskundervisningen i de ældste klasser.
Blot synd, at albummet er i stift bind. Stift bind lugter af skole og holdbarhed. Rigtige tegneserier er uindbundne, så man kan falde i søvn med dem uden at få mærker på kinden. Og 'Jo' er en rigtig tegneserie - det er sikkert og vist.
Jo
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.