Margrete Vestager (R) og Lars Barfoed (K) gav i weekenden hinanden håndslag på, at de vil arbejde sammen efter valget, og håndslaget gælder i princippet alle politikområder, siger Marianne Jelved til folkeskolen.dk. Men:
"Selv om vi i princippet ønsker at samarbejde inden for alle områder, er det ikke sikkert, at det lykkes. Skolepolitikken er sandsynligvis et af de områder, hvor det ikke lykkes - for der er ikke to partier, der ligger længere fra hinanden skolepolitisk end De Konservative og De Radikale", tilføjer Marianne Jelved.
K og R har aldrig kunnet enes om skolepolitik
Historisk set har De Konservative altid været modstandere af den progressive pædagogik, som De Radikale står for, påpeger Marianne Jelved.
Og aktuelt er de to partier også uenige på en række vitale punkter. De Konservative går for eksempel ind for offentliggørelse af nationale test og rangordning af skoler, mens De Radikale er imod, anfører Marianne Jelved og fortsætter:
"De Konservative går ind for karakterer fra 1. klasse, men vi er imod. Og det er den øvrige opposition i øvrigt også. Og De Konservative vil give frit slag for holddannelse, mens vi og den øvrige opposition vil bevare reglerne for holddannelse, som de er i dag".
R gik ud af forligskredsen, da K kom ind
Da De Konservative kom med i skoleforliget i 2002, gik Det Radikale Venstre ud af forligskredsen i protest. De Konservative og Dansk Folkeparti fik nemlig indført bindende, nationale trinmål, og det kunne De Radikale ikke lægge holdning og stemmer til.
Egentlig ønskede De Konservative og Dansk Folkeparti at få indført obligatoriske, nationale læseplaner, men det var undervisningsministeren fra Venstre, Ulla Tørnæs, imod.
Statsminister Anders Fogh Rasmussen og vicestatsminister Bendt Bendtsen greb så ind med kompromisset om bindende, nationale trinmål. Dét kunne holde Socialdemokraterne i forligskredsen, men sendte altså De Radikale og i øvrigt også SF ud.
Jelved: K og R er skolepolitiske modpoler
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.