”Jeg vil bare så gerne undervise”

Aktiviteter fremmer fællesskabet

Hun står presset op af døren i mellemgangen til den nedlagte Netto-butik, som lærerkredsen for Køge og Stevns har lejet, for at lærerne har et samlingssted. Hun snakker og griner med sine kolleger, men hun er ikke den, som er mest aktiv med tudser, lim og bannerfremstilling. Hun er mødt op i konfliktbutikken i dag, for at høre om ugens planlægning. "Jeg ville så meget hellere være på arbejde, end at være her. Jeg føler ikke rigtigt vores indsats batter noget. Det føles som om, beslutningerne er truffet, og jeg tror desværre ikke, vi kan gøre den store forskel. Men vi skal vise, at vi er her, og vi kæmper for vores sag", siger Kathrine Windahl Schrøder, som er lærer ved Sct. Nikolai Skole i Køge midtby.

Erhvervspsykolog: Lærere bliver tyndslidste af lockouten

Ønsker forhandlerne til bordet "Jeg har hver dag stået foran skolen for at tage imod tjenestemændene, når de kommer på arbejde. Men det giver mig egentlig ikke så meget. Jeg ville meget hellere selv undervise". Nogle af hendes kolleger bor langt fra skolen. Men da hun selv bor forholdsvis tæt på, passer det hende bedst med at være synlig i morgentimerne. Både hun og hendes mand er lærere og den ene af deres to børn er også lockoutramt, så de skiftes til at være med til lockoutaktiviteter. Men Kathrine Windahl Schrøder så gerne, at forhandlerne snart sætter sig sammen og bliver enige. "Jeg synes, det er fortvivlende, at det er så svært at blive enige om, hvordan vores arbejdsdag skal se ud, og hvem der skal lede og fordele arbejdet".

Kredse ruster sig til lang lockout

Mest synd for eleverne

Det der optager hende mest er, hvad der sker med skoledagen efter lockouten. "Hvad skal jeg gøre, når vi kommer tilbage? Skal jeg sige til eleverne, at vi eddersprøjtme har travlt? Eller skal vi bare tage det stille og roligt og nå, hvad vi kan. Jeg ved det simpelthen ikke. Jeg er også bekymret for, hvad det her gør ved forældresamarbejdet. Jeg gør rigtig meget for at have et godt samarbejde med forældrene. Og nu er der bare ingenting. Hvad vil det betyde, når vi kommer tilbage? Hvad er forældrenes holdning? Jeg ved det ikke". Katrine Windahl Schrøder er tvunget til at optage konfliktlån for at få hverdagen til at køre rundt. "Uvisheden tærer. Jakob er også lærer, og økonomisk ligger der en lille sort skygge over familien. Men det fylder ikke så meget. Faktisk tænker jeg allermest på eleverne. Måske kommer de først i skole til maj – og så har de kun seks-syv ugers undervisning inden sommerferien".