Jeg ser mig selv i et stjålet spejl

Visse fortsættelser kan læses alene og måske endda vække nysgerrighed for starten. Denne bog er en sådan. Fra skiftende synsvinkler opleves hverdagen for en gruppe unge. Tydeligst fremstår pigen Riina, som forlader Ingensteder for at gå på musikgymnasium i Stockholm. Her oplever hun ikke kun storbyens skræmmende og spændende sider med nye tjekkede venner, men får også nyt perspektiv på sit hidtidige liv i en lille by. Forældre og venner ses i nyt lys, og hun tvinges til at se på sin barndom og på de tragiske hændelser fra »Sang til en sommerfugl«. Men også resten af persongalleriet har charme og interesse for læseren. Den gennemførte og smukke Sofie, som inde under den perfekte overflade føler sig fuldstændig tom, den jordnære Camera Clara, som har øjne for andre mennesker, og den seje, men i virkeligheden meget bløde Alfons Åberg. Og rundt omkring svæver forældre med forvarsler om, hvordan en fremtid kan komme til at se ud. Absolut ingen udvandet toer, der udfylder pausen til treeren.