Jeg så det land

Som 29-årig tager H.C. Andersen på rejse i selskab med Agnethe. Ikke en kvinde i fysisk forstand, bevares, for i hans dagbogsoptegnelser fra italiensrejsen i 1834 fylder hans angst for at måtte give efter for kødets lyster ganske meget. Men han havde lige afleveret sin fortælling "Agnethe og Havmanden" og var taget af sted med mavekrilren ved tanken om de anmeldelser, der skulle løfte ham op fra lovende talent til de etablerede digteres laug.

Det gik anderledes. Den københavnske kritik sablede værket ned, og hans ellers nære ven Jonas Collin strøede salt i såret ved at tage kritikernes parti og ved sin uforbeholdne mening om rækkevidden af Andersens talent. Ifølge dagbogen drev det ham til selvmordets rand, men hans livslyst og videbegær overvandt sortsynet.

I stedet lod han sig præge af en bastant strøm af oplevelser. De mindste detaljer registrerede han med ord og tegninger under rejsen, der strakte sig over et år, og hjemme igen blev optegnelserne til værket "Improvisatoren", der var en af de første romaner, der blev skrevet på dansk.

Hans Edvard Nørregaard-Nielsen fulgte sammen med et kamerahold i digterens spor, og filmen viser mange af de steder, der betog og inspirerede digteren på rejsen. Landskaber og bybilleder kombineres fint med Andersens egne tegninger fra turen. Desuden god, afvekslende speak med citater fra dagbogen og tilrettelæggerens fortælling.

God film til emnearbejde om forfatteren eller som hjælp til belysning af guldalderens dannelsesidealer.